Straffrihed, politiske mundkurve og statskroner – velkommen til livet som royal i Danmark

Af Majbritt Maria Nielsen 10

Demokratisk, praktisk, fair

Udviklingen i verden omkring os er ikke monarkisk. Den er demokratisk legal og det er der gode grunde til. Når der ikke etableres flere eller nye monarkier, måske fordi demokrati er blevet moderne eller fordi lande som Island, Tyskland eller Frankrig ikke frygter, at deres turistindtægter falder i en sådan grad, at de går historisk og kulturelt konkurs, så er det værd at lægge mærke til. De royale privilegier, der ikke kan optjenes gennem flid eller andre almindeligt anerkendte kraftanstrengelser, er deciderede udemokratiske og nydes af de, der var så heldige at blive undfanget i et blåt underliv. Tronfølgeloven tilsikrer, at både mænd og kvinder kan regere et land, men i praksis tilsikrer den dog kun, at både mænd og kvinder kan fare over større broer i undtagelsesvejr.

Danmarks Grundlov dikterer, at vi er et konstitutionelt monarki. Det betyder i praksis, at regenten ikke kan lovgive, kun afvise eller acceptere lovgivning. Dertil kommer, at end ikke politiske ytringer eller deltagelse i samfundsdebatten er en del af regentens job. Den delvise, demokratiske legitimitet fra det tidligere monarki, der altså var reel regering af et land, er altså heller ikke en del af den royale jobbeskrivelse. Siden 1849 har demokratiet altså taget magten, men hvorfor ryddede man ikke helt op efter enevælden og dens skatteprivilegier? Disse er der jo endnu. Så hvad er der egentlig tilbage? Kulturel deltagelse, dannelse og import af udenlandske ægtefæller. Retsstaten må føle sig gevaldigt holdt for nar, når den financierer et monarki, der ikke rigtigt udretter noget til gengæld. Hvis man kan slippe af sted med at insinuere en sugardatinganalogi over kongehuset uden at majestætsfornærmelse, så er den hermed insinueret.

Argumenterne er forældede – ligesom Kongehuset

Et af argumenterne for ikke at lukke butikken er, at en stat har brug for et nationalt samlingspunkt, arrangementer af en vis finkulturel art og at historieløshed skader sammenholdet i en befolkning. Og så er der eksportargumentet; kineserne vil ikke købe dansk design af en republik. Lad os sammen optrævle disse argumenter.

Nationale samlingspunkter er af en karakter, der fungerer nationalt. Altså folkelighed, tilgængelighed og en generel appel til alle befolkningsgrupper i et land. Det kunne være fodbold. Det kunne også være bagekonkurrencer. Fællesnævnerne for de to eksempler er, at de kan tilgås af alle danskere. Mens fodbold og drømmekage er tilgængelig for alle, er en kongefamilies forpligtelse netop ikke at være tilgængelig. I så fald havde dens overhoved vel anbragt sig nede blandt folket, når hun skulle hyldes, eller rent faktisk anvendt det Eva Trio lasagnefad, hun fik tilsendt af en borger, da hun blev 70 år. Hvis samlingspunktet skal eksistere adskillige højder over dens befolkning, så foreslår jeg Ejer Bavnehøj som det nye samlingspunkt.

Finkulturelle, statsfinansierede oplevelser, som kun det ældre småborgerskab rigtigt interesserer sig for, er et andet argument. Her tænker jeg ikke på de TV-udsendelser, hvori landets dygtigste musikere og performere optræder i en fælles lovprisning af en fødselar eller et bryllup. Det hedder jo Skanderborg Festival resten af året, så specielt royalt er det ikke. Nej, jeg tænker på de digtsamlinger, balletter, malerier og meget andet, som produceres af den kongelige familie. Smagsdommerne er for længst fyrede, så at gøre Kongehuset til repræsentanter og producenter af en finkultur, vi ikke ved, vi har brug for, er lige så forfejlet som at argumentere for, at dårlig kunst skal støttes, da den ellers ikke vil overleve. Nogle vil måske mene, at det er præcis, hvad der foregår i kulturkassen, men den gemmer vi til et andet udbrud. I bedste fald kunne man give de royale adgang til at drive virksomhed. Og så krydse arme og ben for at malerierne ikke ender samme sted, hvor adskillige brugskunstforretninger på Strandvejen er endt. Således kom vi også over en analogi over rige fruer i Hellerup, der keder sig og jeg håber fortsat, jeg har min frihed.

Historieløshed er at vende sig væk fra de konsekvenser, en bestemt handling eller en bestemt undladelse i fortiden har medført. Eksempelvis kunne man forestille sig en konge, der byggede 3 slotte til sig selv, hvoraf det ene kostede lige så meget, som hele Sjællands landbrugsjord var værd i 1730, eller en anden konge, der afskedigede et ministerium, fordi det ikke ville generobre Ejderen i 1920. Var man historieløs, kunne man hævde, at disse konger havde forvaltet deres forhold til parlament og pøbel på en knaldfin facon, men man kunne også mene noget andet. At noget er gammelt gør det ikke godt. Det beviser indtil flere slags oste og skjulte fugtskader dagligt.

Og så er der eksporten. Hvis B&O går konkurs, den dag den danske kongehus pakker sammen, så må vi ringe til Schweiz, Tyskland, Irland, Frankrig, Island eller Østrig efter tips til at markedsføre republikker. Landene har ingen kongehuse og er mig bekendt fint med, når det kommer til at markere sig i eksporten af deres respektive varer. I samme ombæring kan vi diskutere, om den ”tomhed”, det hævdes, at en befolkning angiveligt vil føle, eksisterer i førnævnte lande. Jeg tror det ikke.

Farvel til anakronismen

Kongehuset er æstetisk. Bestemt. Men det er også anakronistisk. Som med så meget andet statsstøttet, der ikke længere varetager den brede interesse, bør vi kunne diskutere, om vi skal vedligeholde det danske monarki i det omfang, vi ser i dag. Det moderne familieliv har allerede taget sin andel af Kongehuset og skatteyderne finansierer derfor ekskoner nu. Den modernitet kan vel også gælde for en diskussion om selve de royales raison d’être. Og uanset om det gør en økonomisk forskel for Danmarks indtægt, så er de principper, det nuværende Kongehus eksisterer på, dybt udemokratiske, forældede og principielt modstridende med de værdier, der er gældende for alle andre. At man modtager ydelser, løn og privilegier i et adækvat forhold med det, man yder. Det mener jeg ikke er tilfældet mere i det danske Kongehus.

Så kære Konservativ Ungdom, I må rulle med øjnene af mig. Find de udklip fra Billedbladet frem igen og forvis hinanden om, at Gud, konge og fædreland vil bestå, for det vil det formentlig. Hverken i jeres eller i min levetid vil vi se en reformation af den ulighed, Kongehuset repræsenterer. Som Maude rigtig nok præciserede, så er sæderne i forfald, men processen er langsom. Gud fik de første høvl, for nu er kun ca. 74 procent af danskerne medlem af folkekirken. Tilsvarende mener ca. en tredjedel af os, at Kongehuset er for dyrt. Ligesom Kongehuset er Gud og hans venner anakronistiske, men kristendommens berettigelse eksisterer dog i et lidt mere 1:1 præget forhold og man kan undslå sig at betale kontingent til Vor Herre, hvis man udmelder sig. På samme måde burde Kongehuset fungere. Og da vil Fædrelandet bestå alene og jeg vil være tilfreds. Så kunne diverse folkegaver, det være sig nye gobeliner eller en Kia, ledsages af et kort, hvori der rettelig stod ”Fra folket – undtagen Majbritt”. Og bevares, det kan ikke ske fra den ene dag til anden. Jeg vil da heller ikke se et af de mange, royale familiemedlemmer i Crocs på vej ind til Guldbageren en søndag morgen. Men jeg vil heller ikke se dem på Finansloven.

 

 

10 kommentarer RSS

  1. Af r. vangkilde

    -

    HVIS OG HVIS, – når demokratiet går fallit, – fordi den politiske risiko er hele tiden til stede.
    Så kan kongehuset stadig tage over til, at forsvare vores arvede værdier i danskheden, slægter,
    familien den kristen tro, som alle sætter pris på. Demokratiet er en meget bevægelig størrelse
    for fællesskabet i omfordeling igennem skat- og afgifter. Majbritt vil sikkert syntes, at det ville
    være kongeligt med borgerløn. Ja, de unge politiker har jo brug for at kvaje sig.

    Svar
  2. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Dronningen / kongemagten underskriver lovene.

    Det absolut vigtigste arbejde i hele kongeriget (og jeg er virkelig ikke ironisk). For dermed sikrer Kongehuset at Grundloven bliver overholdt. Det tager jo årtier, hvis det skal via Højesteret.

    Du forestiller dig måske at Dronningen bare underskriver ubeset? Hun har faktisk en glimrende jurist til rådighed til den sag.

    Og hører du til de som også tror, at Kongehuset kun arbejder når hun er i Billed-Bladet?

    PS: absolut ikke medlem af KU, så der røg den fordom

    Svar
  3. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Ja lad os få afskaffet monarkiet, det er jo alligevel efterhånden reduceret til en Grundlovsikret del af underholdningsindustrien. I stedet skal vi have en republik med endnu flere overflødige politiske institutioner og endnu flere fede retræteposter til endnu flere afdankede politikere og bureaukrater og endnu et overflødigt valg hvert fjerde år med endnu mere tåbelig og barnagtig mudderkastning mellem en flok egoistiske børnehavebørn i voksenstørrelse.

    Svar
  4. Af Rikke Nielsen

    -

    Som vore demokrati så fornuftigt er skruet sammen, er dronningen reelt magtesløs; og det er hendes vigtigste rolle. Hun skal være magtesløs.

    Alternativet til en magtesløs dronning er en magtfuld hersker.

    Svar
  5. Af Per Frederiksen

    -

    Jeg har aldrig hørt et eneste rationelt argument for kongehuset. Men mennesker er heller ikke rationelle, så når vi synes, at noget er nuttet, eller eventyrprinsesseagtigt, så slår vi den i forvejen begrænsede fornuft fra og vil have det. Derfor har vi et monarki baseret på ulighed uretfærdighed og andet skidt….
    Det er dumt – men vi mennesker er ikke altid kloge…

    Svar
  6. Af John Mikkelsen

    -

    En god artikel med en fin sandhed. Man kan vel sige, at Kongehuset er sødt og hjælper til underholdningen i Danmark. I et moderne samfund virker Kongehusets funktion af mindre betydning udover at være en flittig gæst i Se & Hør

    Det bliver nok ikke i vores tid, men på et tidspunkt vil en afvikling måske være mulig.

    Forsæt det gode arbejde, så kommer det måske før end man aner.

    Svar
  7. Af Uffe Staulund

    -

    Kongehuset i Danmark er en billig underholdningsmaskine for pressen, hvad skulle de ellers skrive om?
    Alt det med teknik og økonomi er alt for svært for dem.

    Svar
  8. Af Niels Larsen

    -

    SUSANNE MIKKELSEN

    I samme øjeblik, dronningen nægter at underskrive en lov, bliver hun afsat af Folketinget.

    Ingen tvivl om den ting. Dronningen har intet politisk mandat, men er udelukkende en ceremoniel figur.

    Svar
  9. Af Jan Petersen

    -

    MAJBRITT MARIA NIELSEN , er du nået til emnet statsforfatningsret i jurastudiet 🙂

    Svar
  10. Af P Christensen

    -

    Hvem er ikke på støtten i Danmark ?
    Først brandbeskatter man alt (for de der ikke snyder i skat)
    og så giver man tilskud til alt.
    Et rent molbosamfund, hvor den værste kommunisme oftest
    findes hos “kapitalisterne”

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info