Søren Hviid understøtter kun min pointe

Af Majbritt Maria Nielsen 73

Søren Hviid har begået en kommentar, der på fineste vis pointerer, hvad problemet er, når vi drister os til at problematisere monarkiet. Han indleder sin kommentar med at cementere, at den reneste form for fædrelandskærlighed er kærligheden til monarkiet og at næstekærlighed er lig med kristendommen. Første udsagn er vidst noget af en generaliserende holdning til folks følelser, sidste udsagn udelukker en betragtelig del af danskerne fra at være næstekærlige.

Fælles for monarkiet og kristendommen er, at de repræsenterer en højere sandhed og værdi, end hvad det enkelte menneske ellers har af ønsker og behov. Monarki og religion præsenteres i kommentaren som de højeste sandheder – noget middelalderens profeter havde været stolte af, kunne de læse Søren Hviids kommentar.

Søren Hviid mener, at jeg er både kulturradikal og historieløs. Og ung. Eftersom jeg i år går ind i mit 30. leveår, må jeg henføre hans pointe med min alder som useriøs. Eller måske endda som et udtryk for, at det kun er de gamle, hvide mænd, der kan mene noget meningsfyldt, som vi i går kunne læse det i Berlingske. Søren Hviid mener derudover, at det, at jeg orienterer mig på mit jurastudie udelukker mig fra at orientere mig i samfundets format og sentimentale størrelse. Noget der kan klinge lidt hult, når både retshistorie og etik, politik og moral står på skemaet på Københavns juridiske fakultet.

Det skal efter hans mening være decideret samfundsnedbrydende at udfordre de instanser, der er ældst i samfundet. Ikke overraskende, når den gamle konservatisme får taletid, men alligevel undrer det mig, at man så tydeligt slår på den gamle tromme. ”Man kan ikke opretholde et samfund uden respekt for autoriterne”. Bestemt nej. Politiet, en dygtig folkeskolelærer, en kærlig far, sygeplejersker, der arbejder på højtryk. Disse personer fortjener respekt. Men nedarvede privilegier fortjener ikke min anerkendelse som institution, slet ikke i den udstrækning, at deres virke ikke kan forsvares økonomisk. Jeg modtager gerne undersøgelser, der overbevisende og klart viser, at Kongehuset er så rentabelt, som det siges af mine opponenter.

”… sådan er det også, når vi knæler for korset og går til nadver hver søndag”, skriver Søren Hviid. Det behøver man jo knapt at kommentere. Religion er efter min mening dybt forældet og forårsager meningsløse konflikter hver dag, men som menneskeligt behov kan jeg anerkende, at man i et 1:1 forhold har brug for noget, der er større end sig selv. At dette i en kommentar skal udrulles til noget, der også er større end ens medmennesker og at de således må indrette sig herunder, er et langt større problem end Kongehuset og det er vi alle alt for forvisset om i disse tider.

At monarkiet eksisterede lang tid før demokrati er ikke et argument, der ændrer noget. I så fald kan jeg tilbede Istiden, hvis anciennitet er garant for moderne kvalitet. Det er ikke bare kontraintuitivt, der er faktisk fornærmende, for det fjerner muligheden for at udøve kritik. Det ved vi fra videnskaben ikke er en god ide; en tese skal kunne modbevises, ellers er den død by default.

Søren Hviid afslutter med en passus, der havde gjort Hans Christian Varnæs stolt. Jeg vil derfor også lade hans ord stå alene, da han, formentlig uforvarende, har understøttet min pointe yderligere.

”Derfor er det altid vigtigt at gå imod dyrkelsen af det aktuelle, det ’moderne’, hyldesten til ’individet’ og andet lirum larum. Derfor er det vigtigt, at man er konservativ, kristen og monarkist”!

73 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    MAJBRITT MARIA NIELSEN, monarkiet har først og fremmest symbolværdi, fordi det har været her “altid”, kongerige i tusinde år og alt det der. Dvs. det er identitetsskabende på en måde, som kan være vanskelig at forestille sig. Nationalitet er i de fleste lande i dag bundet i forestillingen om en fælles skæbne. Vi er danskere, fordi vi lever i en fælles tradition, eller som man måske vil foretrække at sige, “historie”, i realiteten kulturel erindring. Det samme gælder stort set alle moderne nationalstater. For 250 år siden var det anderledes, Der var det monarken, der holdt landet sammen, og monarken og landet opfattedes som det samme. Som når Henry V ved Agencourt hos Shakespeare råber “England”, så er det ham selv … og hans land. OK, i 1793 huggede franskmændene hovedet af monarken og skulle skabe sig en ny identitet. Det blev nationen.

    Men det specielle i Danmark, hvis monarki er det ældste i Europa, officielt med den samme familie gennem alle årene (sidelinje til sidelinje), at vi har bevaret dobbeltidentiteten: Vi er danskere, fordi vi er monarkens undersåtter, og vi er danskere, fordi vi tilhører den danske nation. Det er en utrolig stærk selviscenesættelse. Man skal passe på at fjerne et af benene i denne selvforståelse, fordi vi ikke har noget at sætte i stedet.

    Svar
  2. Af Søren Hviid Pedersen

    -

    Det eneste der pointeres, igen, igen, i din kronik og i din kommentar, er min grundlæggende pointer. Det du ikke kan forstå, lide og eller synes fremstår ‘gammeldags’ er per defintion noget skidt. Hele diskussionen drejer sig ikke om hvad liberale og kulturradikale kan forstå, og i dette tilfælde ikke kan forstå, men om perspektiv. Et perspektiv der rækker længere end din næstetip og din samtid. Og please….spar mig for den der ‘gamle, hvide mænd’ det er patetisk. Brug derimod tid og plads på at producere et argument, vi andre kan forholde os til.

    Svar
    • Af Majbritt Maria Nielsen

      -

      Du graver hullet dybere nu, end du formåede i dit indlæg. Hvis du kan nævne min alder, så kan jeg nævne din.

      Svar
  3. Af Helge Nørager

    -

    Så har House of Saud mere styr på undersåtter.
    De måtte dog forleden love at genindføre alle de reduktioner i fryns og perks til de offentlige og prinser som blev begrænset i Oktober 2016, pga. af den dyre indsats i Yemen.
    Samt udbetale bonus på 3 mdr. til dem som kæmper i Yemen.
    I Danmark nøjes man med at hæve partistøtten med over 40%. for det er jo politikere som skaber krige.

    Og i alt stilhed udvikler måske den største hungerkatastrofe på jordkloden sig stille og roligt.
    UN har lige bevilliget 1 Milliard USD.

    Hvorfor skal disse kongelige dog være så guddommelige ?.

    Og hvornår indkaldes House of Sauds ambassadør til Kongeriget Danmarks udenrigsministerium og får at vide at det er noget skidt med alle de børn som dør af sult i Yemen. ?

    Svar
  4. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg er enig i, at monarkiet og kristendommen er de to grundpiller, som Danmark stadig hviler på.

    Al den stund, at et stort flertal er tilhængere af kongehuset og er medlemmer af folkekirken. Man kan dertil anføre, at det afspejler reglerne i et demokrati: Flertallet bestemmer, og det må accepteres!

    Monarken er en kransekagefigur uden reel politisk indflydelse – sådan en har man også i de fleste demokratiske republikker – der kaldes det en præsident, der med jævne mellemrum bliver gen- eller nyvalgt – men det sikrer ikke en vis kontinuitet med hensyn til nationens formelle overhoved.

    M.h.t. kristendommen så er fleste etniske danskere vist ikke særlig troende – og benytter kun kirken ved særlige lejligheder, såsom dåb, konfirmation, bryllup, begravelse og så juleaften – men hele samfundsopbygningen er trods alt præget af disse traditioner og kristendommen har også spillet en stor rolle i de grundlæggende elementer i det overordnede verdslige lovkompleks – ligeledes her kontinuitet.

    At alt er foranderligt i denne verden – uomtvisteligt – men et samfund i forandring vil helst være tjent med forandringerne i et roligt tempo – derfor er kontinuitet og stabilitet en væsentlig ting.
    Hellere reformation end revolution!

    Skrevet af en republikaner, ateist og liberal – men fremfor alt demokrat!

    Svar
  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, alt sammen meget rigtigt, men du forstår det alligevel ikke. Dronningen er ikke en kransekagefigur, hun er et symbol. Derfor ar det så helt afgørende, at Christian X blev i Danmark under besættelsen. “Danmark” blev i Danmark. Og så må man forstå, at den danske cocktail er helt speciel. Tag England med landets gamle monarki, men så sent som under den 1. Verdenkrig måtte kongefamilien skifte navn fra Battenberg til Mountbatten, fordi den engelske kongefamilie er tysk. fra Hannover. Den har i virkeligheden ikke den samme forankring i samfundet som vores.

    Resultatet er, at det som Danmark ligner mest af alt, er gallerlandsbyen.

    Svar
  6. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Peter Lemche!

    Enig, vores nuværende dronning er politisk set en kransefigur – men en sådan der også er et symbol!

    Det var hendes far og farfar også – men vil kommende generationer også blive opfattet således?

    Svar
  7. Af Steen Ehlers

    -

    I din argumentation forholder du dig kun til udgiftssiden. Jeg kan ikke dokumentere det, fordi der ikke er lavet undersøgelser heraf, men personligt er jeg overbevist om, at kongehuset er en overskudsforretning for Danmark- det er jo simpelthen utroligt, hvordan kongehusets medlemmer kan sparke døre op i fjerne lande for dansk erhvervsliv.
    Dernæst giver Kongehuset betydelige turistindtægter. Deres symbolske betydning vejer i øvrigt tungere i udlandet end du forestiller dig. Jeg arbejdede i de baltiske lande umiddelbart efter, at de blev frie i 1991. Dronning Margrethes besøg i landene som det første udenlandske statsoverhoved betød enormt meget for de almindelige Balters følelse af, at de nu rent faktisk havde opnået status som selvstændige nationer. Det besøg alene gav Danmark en ubetalelig prestige i de tre lande som vi den dag i dag stadig kan trække på – og det kostede næsten ingen ting.
    Mht. omkostningerne på finansloven skal du være opmærksom på, at en væsentlig del af midlerne går til vedligeholdelse af bygninger, som Staten ville skulle overtage vedligeholdelsen af.
    Endelig så henviser du til andre lande der klarer sig fint uden kongehuse, men de har i stedet en præsident, som koster lige så meget som vort kongehus.
    Så der er intet sparet ved at nedlægge kongehuset – tværtimod mister vi en hel del indtægter.

    Jeg interesserer mig ikke så meget selv for kongehuset, men ud over ovenstående hovedsageligt økonomiske argumenter, så tæller det enormt meget for mig, at man jo åbenlyst kan konstatere ved kongelige fødselsdage og de kongeliges besøg rundt om i landet og på Grønland og Færøerne, at den danske kongefamilie har en enorm betydning for mange mennesker og derigennem for landets sammenhængskraft. Og selvom man er republikaner, så synes jeg faktisk, at det er forhold man burde være i stand til at forstå og respektere.

    Svar
  8. Af N. Jensen

    -

    L’etat, c’est Moi

    – Citat A. Hitler

    For øvrigt må jeg have sovet i timen, da vi gennemgik den danske kongerække.

    Hvornår var det egentlig denne Tysk, Svensk, Franske og Australske familie overgik til at være “Dansk” ?

    Svar
  9. Af Quynh Tran

    -

    Jeg er faktisk ret enig i alt hvad du skriver, indtil du begynder at tale om “gamle hvide mænd”, og bruger det som en slags skældsord, så mister du fuldstændig min sympati.

    Du bevæger dig dermed ned på samme plan som racister i øvrigt, blot med omvendt fortegn. Men det gør dig altså ikke mindre ækel.

    For racisme mod ældre hvide mænd, lyder rigtig grimt i mit øre.

    Svar
  10. Af Jørgen Skov

    -

    De gamle dinosaurer står og brøler i aftenlandet. Måske føler man lidt medlidenhed med dem som de står der og knuger deres gamle døende dagsordener. Overbevise dem om andet kan man ikke. Det bedste er, at på et tidspunkt vil der blive stilhed – en gammel træt art er forsvundet.

    Svar
  11. Af Niels Larsen

    -

    Jeg er principielt republikaner, men er udmærket tilfreds med den dronning, vi har. Jeg er lidt mere skeptisk overfor afløseren, men sætter der min lid til at Mary han opveje hans fejl og mangler – herunder hans hang til at køre over lukkede broer og stemme modsat regeringens linje i OL-spørgsmål.

    Jeg er skabskristen med det yderste af fingerneglene, men anerkender kristendommens betydning for samfundsudviklingen i forne tider. Jeg er dog rigtig meget skeptisk overfor et biskoppeligt korps af udueligheder, som lefler for islam.

    Jeg er nationalkonservativ, overvejende enig med Søren Hviid på mange områder, og medlem af Nye Borgerlige med en smugkigger på C.

    Jeg kan ikke på nogen måde følge MAJBRITT MARIA NIELSENs holdning. Men jeg er naturligvis også bare endnu én af disse afskyelige gamle, hvide mænd. Bliv voksen og få dig nogle andre værdier end LAs ultra-ultra-liberalistiske fædrelandsløse floskler. De er ikke værd at samle på!

    Svar
  12. Af Thomas Barnes

    -

    Jeg læste godt Majbritt Maria Nielsens kronik, og Søren Hviids efterfølgende kommentar, og jeg havde faktisk set frem til en god debat om for eller imod kongehuset.

    Hvor Majbritt argumenterer sagligt for sin sag, er Søren Hviid mærkelig salvelsesfuld, og diskuterer ud fra tro, og den, siger min kloge kone, kan man ikke argumentere imod.

    Faktisk vil jeg sige, at jeg slet ikke forstår, at Berlingeren kan bringe så ringe et skriv som Søren Hviids!

    Kunne vi ikke få en moderne diskussion om for eller imod kongehuset, baseret på saglige argumenter, i stedet for en pseudovidenskabelig diskussion om tro, hvor man udelukker folk fra at have en mening, fordi de er 29 år, og måske ikke er medlem af Folkekirken?

    Svar
  13. Af Jesper Lund

    -

    Jeg er vist 12 år ældre end Søren Hviid. 63 år gammel, så jeg må være endnu mere en “gamle, hvid mand” end Søren Hviid.

    Jeg er republikaner og ateist. På trods af det, føler jeg mig ikke historieløs.

    Den sidste populæritetsmåling af kongehuset (nov 2016) viser imidlertid at 71% af de adspurgte ønsker at bevare kongehuset, så derfor er denne debat en smule ligegyldig.

    Svar
  14. Af Thomas Barnes

    -

    Quynh Tran, det var Søren Hviid, der lagde ud med at nævne Majbritt Maria Nielsens (MMN) alder som et argument for, citat Søren Hviid (SH) “pubertær individualisme og historieløs kulturradikalisme”.

    MMN tilbageviser denne noget ringeagtende bemærkning med et lige så fjollet argument om SH som værende “en gammel hvid mand”.

    Så når du nu kalder MMN for “ækel”, synes jeg, det ville give god mening, hvis du lige satte dig ned og genlæste, hvad det er MMN egentlig skriver.

    Svar
  15. Af Jan Johansen

    -

    Det er utroligt, at kongedømmet i Danmark ikke blev afskaffet, da Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i 1849. Forud havde vi haft et enevældigt styre, efter at Frederik den 3. havde begået statskup mod landet i 1660. Han var naturligvis ikke ene om denne forbryderiske handling, idet enkelte særligt priviligerede gejstlige og såkaldt adelige havde en vis interesse i at bakke kongen op i hans forehavende. Med hjælp fra disse og ligeledes senere særligt priviligerede blandt ganske få gejstlige og adelige mænd, der tog over i de næste 200 år, bevaredes enevælden altså med skiftende konger tilhørende den samme slægt helt frem til 1849, men da man på et tidspunkt var gået fra valgfølgeloven, hvor kongerne blev valgt af de få priviligerede, og til arvefølgeloven, sikrede man derved ikke blot kongedømmets bevarelse men også, at kongedømmet blev bevaret indenfor samme slægt. Ja, det er ganske uhørt. Man (nogle ganske få særligt udvalgte af kongen) belønnede Frederik den 3. og hele hans efterfølgende slægt, efter at han havde begået statskup, og efterfølgende konger fortsatte det enevældige styre (læs: diktatoriske styre) med, hvad deraf fulgte af elendige forhold for store dele af den jævne befolkning blandt borgere og bønder. Gennem mange år var det kun dem, der betalte skat. De gejstlige og adelsmænd intet. Klart at kongen havde en vis opbakning blandt disse og kunne tillade sig præcist, hvad han tillod sig. I virkeligheden var det en hån mod den danske befolkning, at man bevarede kongedømmet – højst udemokratisk! Det mest anstændige havde dog været, om man havde smidt Kongen (Frederik den 7.) og hele hans familie på porten. Da havde vi haft mulighed for at indføre et reelt demokrati i respekt for den danske befolkning. Bemærk i øvrigt, at adelen fortsat bliver tilgodeset af det danske kongehus ved forskellige lejligheder. Forargeligt!

    Svar
  16. Af Henrik Andersen

    -

    Majbritt foretrækker tilsyneladende unge sorte mænd, siden hun tilkendegiver sin afstandtagen til gamle, hvide mænd. Deri har hun meget tilfælles med de svenske rødstrømper og feminister, der nu er i gang med at ruinere og ødelægge Sverige. Her i Danmark har røde, radikale og skabsradikale foreløbig smadret/nedlagt/forringet store dele af psykiatrien, velfærden, sundhedsvæsnet, familieværdierne, retssikkerheden og infrastrukturen osv. Hvis det politiske vanvid fortsætter, ender vi som Sverige. Iflg. både bt, eb, jp og diverse bøger/netsider er mængden af dødsfald i psykiatrien og kræftbehandlingen mv. i hastig stigning, ligesom udenlandske rocker-bander opretter den ene rocker-borg efter den anden. Udviklingen er meget uhyggelig.

    Svar
  17. Af Birger Nielsen

    -

    Jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Selv om jeg er pensioneret og hverken kommunist eller radikal,er jeg godt træt af dagligt at høre om Gud og kristendom i Berlingeren. VI lever i 2017, og skal ustandseligt belemres med dels det berlingske præstepanel, men også «højtuddannede» typer som Hviid, Støvring og andre, som stadig fremhæver deres barnetro på guder og engle. Hold det for.jer selv. Fri os fra alverdens oldtidsreligioner.
    Vi er mange, som er nået lidt længere på udviklingstrinnet.

    Svar
  18. Af Henrik Andersen

    -

    Bir ger ni elsen er en ateist der er stolt af at han TROR på at alting er kommet af ingenting. Det får ham til at føle sig meget klogere end dem som mener at det nok ikke er helt så enkelt. 2017 er ikke noget argument, men bare et tal. Kristendommens betydning for vores kultur og civilisation forstår bir ger heller ikke.

    Svar
  19. Af Jan Johansen

    -

    Godt skrevet, Birger Nielsen! Det samme gælder kongehuset. Det er og bliver et levn fra en svunden tid og burde være afskaffet med grundlovsændringen i 1849. Da havde vi haft chancen for at indføre et reelt demokrati i respekt for flertallet af den danske befolkning – bønder og borgere!

    Svar
  20. Af hans andersen

    -

    Et kongehus er langt biligere end en præsident, da en præsident erfaringsmæssig i løbet af sin embedsperiode stjæler langt mere end et kongehus koster i samme periode, så et kongehus er godt for skatteyderne, din afsky for gamle hvide mænd der tager et nej for et nej er uforståeligt, med mindre du foretrækker asylbørn med fuldskæg der ikke forstår et nej 🙂

    Svar
  21. Af Niels Poulsen

    -

    Birger Nielsen (14:28)

    Du modsiger dig selv. Du bruger et tidsargument, som siger, at det “nye” er bedre end det “gamle”.

    Det athenske demokrati (507-322 f.Kr.) er imidlertid ældre end det danske monarki (Harald Blåtand ca. 958 f.Kr. og frem til nu).

    Det samme gælder “den rationelle tanke”, som er ældre end kristendommen: Aristoteles (384-322 f.Kr.). Jesus (4 f.v.t.-31 e.v.t.).

    Dermed bryder din argumentation sammen.

    Omvendt kan man sige, at når noget overlever tiden og stadigvæk fremstår vitalt, så må det være et meget stærkt argument for dets berettigelse.

    Det gør kristendommen og monarkiet, mens den rationelle tanke og demokratiet pt. er i krise.

    At du betragter dig selv som værende på et højerestående udviklingstrin end os andre, er der intet belæg for i naturvidenskaben. Der er kun en menneskerace og vi er alle på samme udviklingstrin. Men måske tror du, at du er klogere end os andre? Men kloge mennesker er som regel meget ydmyge. “Det eneste, jeg ved, er, at ikke jeg ved noget.”

    Svar
  22. Af Pål Hanson

    -

    Kære Majbritt Maria Nielsen,

    Jeg er så enig med dig i din holdning til monarkiet, kristendommen og Søren Hviid! Jeg er endda gammel, faktisk så gammel at min datter er jævnaldrende med dig.

    Monarkier og religioner er anakronismer i 2017 og burde for længst været adskilt fra regering og samfund.

    Svar
  23. Af N O Nielsen

    -

    Kongehuset rolle i et demokratisk samfund er reduceret til et skueshow for folket, og der er altså noget skabagtigt i deres optræden og talemåde.
    Det har selvfølgelig en vis underholdningsværdi når man ser med på de transmitterede nytårskure og hofballer, hvor hele den pukkelryggede embedsstand og diplomater vises frem.
    Og til hofballerne hvor også det parlementariske Danmark træder op til Lancier , er der ingen grænser for superlativerne når den kvindelige del af gæsterne viser sig frem i deres kjoler.
    En kendt skuespillerinde viste sig fornylig frem til et af disse hofballer iført en kjole som i form og farve var temmelig aparte- der gik heller ikke mange minutter før kjolen blev omtalt som en moderkage.
    Så jo da ! Det er da et eventyr som et flertal af befolkningen bakker op om, og fred være med det i en tid med store spændinger- Så Gud bevare Danmark og kongehuset.

    Svar
  24. Af Flemming Lau

    -

    Vi syntes at have glemt, at mennesket er så begrænset at det kun bruger 10% af sin hjernekapacitet. A. Einstein. Hvis vi ihukommer vor knallert tid, så var der jo nok en årsag til at maskinerne var plomberet, så de ikke kunne køre mere end 30 km/t. Idag vil mennesket gerne “lege” troldmandens lærling, men vi ved jo hvordan det ender. Mennesket er verdens mest ødelæggende skabning på jorden, og grådigheden er så enorm at præstations fremmende midler er at finde fra top til bund i samfundet.

    Vort åndelige og moralske kompas er smidt overord i den gængse brug og smid væk mentalitet. Nu vil de 10% så også til at smide Kristendommen, Dronningen og om føje år vel også demokratiet over bord. Den lyse middelalder hvor kvinder fik lov til at sige nej til ægteskab med en de ikke brød sig om, er her i den mørke og egoistiske nutid, blevet til 37 forskellige samlivsformer. Folk har så travlt med deres “navle” at de ikke har øje for at ” bedetæppets mørke”, langsomt men sikkert breder sig. Det var måske en ide at værne om de værdier og traditioner der har tjent os så godt i 1000 år inden at det er for sent.

    Svar
  25. Af Niels Peter Lemche

    -

    N. JENSEN, nej, det er ikke Hitler. Talte Hitler måske fransk?

    Citatet tilskrives Ludvig 14, men er først kendt fra 1834.

    Svar
  26. Af Jan Johansen

    -

    Er der en fornuftig forklaring på, hvorfor kongehuset blev bevaret efter Grundloven af 1849? I 1660, altså ca. 200 år tidligere, begik kong Frederik den 3. statskup i Danmark. Senere blev valgfølgeloven erstattet af arvefølgeloven, der indebar, at kongerne fremadrettet skulle udpeges i den familie, der selv havde taget magten ved omtalte statskup. Er det ikke ejendommeligt? En forklaring er nok, at det kun var et skin-demokrati, vi fik indført. Den jævne befolkning, dvs. borgere og bønder havde ikke meget at skulle have sagt. Kongen og nogle få udpegede adelsfolk styrede landet suverænt uden indblanding fra pøbelen. Derved kunne kongen, Frederik den 7., belønne sig selv og sine kommende slægtninge med evig forsørgelse. Næh, det havde ikke meget med demokrati at gøre, så demokratiet blev ikke indført i 1849!

    Svar
  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, nu havde Frederik VII ingen børn, så han var den sidste i sin gren af slægten. Bare nu for at få det rigtigt historisk set.

    Og selvfølgelig var den oprindelige grundlov ikke demokratisk i moderne forstand, da kvinderne ingen stemmeret havde. Men med et tilbageskridt i 1865 er det da gået fremad siden.

    Men bed nu bare om at få ændret grundloven! Den bliver ikke nem.

    Svar
  28. Af Birger Nielsen

    -

    Enhver som kan og gider læse, kan jo blot undersøge, hvordan de forskellige religioner er blevet til. De er alle opfundet af mennesker, som ikke vidste bedre dengang, og de bygger stort set på samme simple tankegods, altså myter, legender etc.
    At kristendommen og andre religioner indeholder nogle værdier for mange mennesker er helt fint. Men det er stadig primært fiktive fortællinger.
    I øvrigt er mange religiøse mennesker ofte ganske uvidende om Guds og deres religions tilblivelse.
    De trives bedst i uvidenhed.

    Svar
  29. Af Niels Poulsen

    -

    “I 1660, altså ca. 200 år tidligere, begik kong Frederik den 3. statskup i Danmark.”

    Det er ikke en korrekt tolkning af systemskiftet i 1660. Det er borgerne og de gejstlige, som overtaler den tøvende konge til at fratage adelen dens privilegier. Og det er det, som er pointen med systemskiftet: at adlen fratages magten.

    Kongen bliver enevældig. Javel ja. Men der indføres i årene efter en statsadministration, som er en forløber for nutidens. Og vigtigst af alt: Borgerne bliver den nye samfundsbærende klasse.

    Derfor er det, at Danmark undgår en blodig revolution som den franske i 1789.

    Frankrig er jo en meget ustabil statsdannelse. Hvilken republik er det nu, de er nået til? Den fjerde? Danmark er derimod et af verdens ældste kongeriger. Det synes jeg ikke, at vores ikke særlig begavede generation med dens historieløshed og samtidsabsolutisme skal lave om på.

    Svar
  30. Af Flemming Lau

    -

    Netop! ” Never change a winning team!

    Svar
  31. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jan Johansen!

    Du har ret – enevælden kom af en form for statskup. Vores nuværende demokrati har udviklet sig gradvis fra “demokratiet” i 1848, hvor stemmeretten kun lå hos nogle få “udvalgte” – i øvrigt lige som “demokratiet” I Athen, og det nåede aldrig ud over det udviklingsstade!

    Svar
  32. Af Niels Poulsen

    -

    Birger Nielsen

    “… og de bygger stort set på samme simple tankegods …”

    Der tager du igen fejl. De tanker, som ligger skjult i kristendommen, kan være særdeles komplicerede. Bare tænk på de tyske teologer i det tyvende århundrede. Karl Barths “Kirkelig dogmatik” er på ca. 9.000 sider.

    Hvad med at blive lidt mere ydmyg? …

    Svar
  33. Af Anders Bobak

    -

    Synes det er befriende, når en ny, fornuftig og sympatisk blogger dukker op og tilmed en køn én af slagsen – uden at konnotere dette med sexisme, naturligvis. Men lad mig komme til sagen:

    Selvom jeg langt hen ad vejen anerkender og gouterer din rationale tilgang til monarkiet, som du sikkert har været en bærende årsag til at revitalisere til den helt store cause célèbre, må jeg altså lige bryde ind her.
    Det kan vanskeligt betvivles, at religion og monarkiets eksistensberettigelse har et vist anakronistisk præg over sig. Det har du allerede så smukt allerede formuleret. Men kontraintuitivt, mener jeg, at du ikke begriber, hvor stor en betydning ikke bare det danske folk, men enhver med kendskab til Danmark, kongehuset tilskrives. Kongehuset er i disse menneskers bevidsthed(og nu generaliserer jeg, men hvad vil du gøre ved det?) Danmarks attribut og genstand for den kollektive danske ånd, identitet og selvforståelse.
    Bevares, apanagen kan diskuteres og skulle denne “ånd” kvantificeres, ja så bliver det temmelig svært. Men på trods af min status, som ateist og konservativ- som antageligvis kan virke kontradiktiv – er man nødt til anerkende, at individualismen ikke kan forklare alt. Den kommer til kort, når den konfronteres med følsomme, kulturelle værdier. Religion betyder stadig meget i verdenen – også i Danmark. Det samme gør kongehuset, heldigvis.

    Svar
  34. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Poulsen!

    Nåh, adelen afgav frivilligt sin magt i 1660!

    Og det lovpriste “demokrati” i Athen mindede sandelig meget om det “demokrati”, der blev indført i Danmark i 1849 – hvor kun et fåtal af befolkningen havde stemmeret!

    Svar
  35. Af Jan Petersen

    -

    Når en blogger opkaster frasen – “at det kun er de gamle, hvide mænd, der kan mene noget meningsfyldt” – så gider jeg ærlig talt ikke læse resten af ævlet 🙁

    Svar
  36. Af Niels Poulsen

    -

    Axel Eriksen

    “Nåh, adelen afgav frivilligt sin magt i 1660!”

    Frivilligt var det ikke. Kongen lagde et militært pres på adelens repræsentanter i Hovedstaden, som der står i Encyklopædien.

    “Og det lovpriste “demokrati” i Athen mindede sandelig meget om det “demokrati”, der blev indført i Danmark i 1849 – hvor kun et fåtal af befolkningen havde stemmeret!”

    Grundtanken var den samme. Men i begge udgaver var der befolkningsgrupper, som ikke havde stemmeret. I Athen slaver, kvinder …

    Men min egentlige pointe her, er, at tiden ikke nødvendigvis indebærer fremskridt, som Birger Nielsen implicit antager. Der er ikke noget hierarki mellem fortid, nutid og fremtid, så nutiden f.eks. er på et “højere” plan end fortiden.

    Er Rasmus Seebach f.eks. bedre, klogere eller på et højere stade end Mozart? I think not.

    Hver dag er der et menneske, som hører Mozart for første gang. For dette menneske er det nyt. Og der er små børn, som råber hurra for dronning Margrethe, når hun har fødselsdag. Og de danske børn bliver døbt og konfirmeret. Sådan var det i går, sådan er det i dag, og sådan er det nok også i morgen.

    Det er ligesom når et tusind år gammelt egetræ springer ud med sine sarte, lysegrønne blade.

    Hvordan går det derimod med demokratiet og “den rationelle tanke”? Tja, de sociale medier flyder over med politikerlede og “fake news”. Der er altså krise på disse fronter.

    Så hvis vi skal overleve som nation i de næste udfordringsfulde årtier, så skal vi hente sammenhængskraft og styrke i vores kulturs mest succesfulde frembringelser, som er kristendommen og monarkiet.

    Svar
  37. Af J Nielsen

    -

    “Jeg er faktisk ret enig i alt hvad du skriver, indtil du begynder at tale om “gamle hvide mænd”, og bruger det som en slags skældsord, så mister du fuldstændig min sympati.”

    Lige præcis der er det S H Pedersen der har givet bolden op, ved at bruge sin samtalepartners alder som “argument”. Så han må da i endnu højere miste sympati.

    Svar
  38. Af J Nielsen

    -

    “Fælles for monarkiet og kristendommen er, at de repræsenterer en højere sandhed og værdi, end hvad det enkelte menneske ellers har af ønsker og behov.”

    Fælles for dem er at de bilder sig selv og andre ind at de gør det.

    Svar
  39. Af J Nielsen

    -

    “L’etat, c’est Moi

    – Citat A. Hitler

    For øvrigt må jeg have sovet i timen, da vi gennemgik den danske kongerække.”

    Det er vist ikke kun under den danske kongerække der blev sovet.

    Svar
  40. Af J Nielsen

    -

    “”… sådan er det også, når vi knæler for korset og går til nadver hver søndag”, skriver Søren Hviid. Det behøver man jo knapt at kommentere”

    Det skulle da lige være anvendelsen af det royale vi. Man puster sig op som i Æsops fabel.

    Svar
  41. Af Henning Svendsen

    -

    Vores veninde vil afskaffe Kongehuset ,men hvad vil hun ellers ??der må nødvendigvis være flere ting som hun tager med i samme ombæring for Kongehuset er kun toppen af isbjerget
    Det vrimler med personage der får en fyrste gage lige ned foret og ingen aner hvem de er
    Men hvorfor ikke lade Frederik få et ægte job?han kunne blive Øverst befalende for Hjemmeværnet og Dansk Jæger forbund og få sat skik på disse drukkenbolte Eller hvad med øverste chef for Røde Kors og hustruen tilsvarende for Red Barnet så kan de forsørge sig selv og hele familien og samtidig sejle rundt med Kongeskibet og nyde tilværelsen og er de heldige møder de måske Mette Miljø -Et flydende feriehotel for de ansatte i Skov og Naturstyrelsen-det er dem med deres buskrydere der flænser træer og buske til ukenlighed

    Svar
  42. Af Axel Eriksen

    -

    Det passer vist meget godt, at Hitler havde den opfattelse – men skulle han have udtrykt det på fransk – næppe?

    Svar
  43. Af Niels Peter Lemche

    -

    AXEL ERIKSEN, jeg forsøgte at fortælle, at det tilegnes Ludvig XIV, men filtret to det.

    Svar
  44. Af Birger Nielsen

    -

    Til Niels Poulsen – 26. april 2017 17:36

    Jeg skal prøve at være mere ydmyg, Hr. Poulsen, det er jo stærke kræfter man er op mod her på Berlingske blogs.
    “Karl Barths “Kirkelig dogmatik” er på ca. 9.000 sider.”
    Det er givetvis rigtigt, når du siger det. Der er vel skrevet titusindvis af bøger gennem tiderne om kirkehistorie og kristne dogmer. Tænk hvor mange troende munke og teologer, som er gået i selvsving gennem de sidste 1700 år efter man endelig fik “defineret”, hvad der skulle kanoniseres og tros, efter kirkemødet i Nikæa i år 325. Altså c. 300 år efter denne messiasskikkelse, som blev kaldt Jesus, blev korsfæstet. Man ved ikke hvornår eller hvornår han blev født. Og Nazareth, som sandsynligvis ikke eksisterede på samme tid.
    Hvem tog referat af de mange begivenheder ? En Marcus, som man heller ikke rigtig kender.
    En Lukas og en Mattæus, som man ikke ved noget om, skrev af efter Marcus, og så langt senere kom, man kalder Johannes.
    Man har kun fragmenter af ældste skrifter, så der har været rig mulighed for at digte til.
    Læs selv videre de relevante steder.
    Men da nogle gode og opbyggelige historier, som mange har haft glæde af.
    Men sandhedsværdien ? Man kan kun gisne. Det er blind tro.

    Ja der findes givetvis mægder af litteratur om alverdens religioner.
    Der er i øvrigt skrevet over 300.000 bind om Napoleonstiden (har selv knap 200) og endnu flere om 2.Verdenskrig

    Svar
  45. Af Jesper Lund

    -

    Kommentar i filtret.

    Svar
  46. Af Henning Svendsen

    -

    den reneste form for fædrelandskærlighed retter vi mod det land hvor vores Vugge stod: i den vaklende Rønne,nede ved Mølleåen.
    Og kneb det med penge så kunne vi altid få skrevet hos Købmanden eller låne en skål sukker hos naboen og det er vel den reneste form for Kristendom. og den har eksisteret en million år før Jesus blev født

    Svar
  47. Af J Nielsen

    -

    “”… sådan er det også, når vi knæler for korset og går til nadver hver søndag”, skriver Søren Hviid. Det behøver man jo knapt at kommentere”

    Det skulle da lige være anvendelsen af det royale vi. Manden puster sig op som frøen i Æsops fabel.

    PS. Tak for ikke at skrive “kommentere på”.

    Svar
  48. Af Niels Poulsen

    -

    Birger Nielsen

    Som jeg læser dig, efterspørger du historisk evidens for Jesus.

    Men sådan er det jo med al gammel litteratur. Forholdet mellem evangeliernes forfattere og Jesus er sammelignelig med forholdet mellem Platon og Sokrates. Det er jo ikke den historiske Sokrates, vi møder i Platons skrifter. Men en ting er sikkert: Jesu sidste ord på korset er mere dybsindige end Sokrates’, måske fordi evangelisterne lader ham citere salme 22 i Det Gamle Testamente og Esajas’ ekko af den. Historien giver ordene, som overlever tiden, vægt.

    Som jeg tit har sagt: Begynd dog med Paulus’ breve til menighederne. Han er en historisk skikkelse, kristendommens første teolog, hvis ikke grundlægger. Jeg kender ikke nogen anden, som har frisat mennesket fra den verdslige magt.

    Augustins forvandling af kristendommen fra dommedagskult til et nyt håb for en civilisation efter den fejlslagne romerske, uden at gå i den gnostiske fælde, er også helt fantastisk. Det er mestertænkere, vi har at gøre med her.

    Men bortset fra det kan det jo ikke nytte noget, at du kommer med din snusfornuft og personlige målestok og vil forkaste det, som ikke passer med dine egne mål. Troen transcenderer fornuften. Det er et andet landskab. Og ligesom alle ikke kan lære at spille violin, er der nogen, som ikke kan tro.

    “Det er blind tro.”

    Nej, det er det ikke. Der er masser af filosofi i kristendommen. Kristendommen er jo det man kalder for en synkretistisk tro. Den har som en svamp indoptaget anden tro og filosofi i sig. F.eks. Platons filosofi, men også nordiske hedenske ritualer. Den er kannibalen over alle kannibaler. (Sådan er det også i vores tid, hvor kirken f.eks. er blevet den største udbyder af hjælp til sjælesorg). Det er i mine øjne en kæmpe styrke. Når man kan rumme kulturene fra Mellemøsten til Norden og fra USA til Rusland og videre øst på, så må man have fat i en meget essentiel indsigt om verden.

    Svar
  49. Af Birger Nielsen

    -

    Poulsen
    Læser jeg dig ret, så er du ikke helt uenig i spørgsmålet om evangeliernes oprindelse. Det er vel i øvrigt ikke noget, jeg har fundet på.
    Det et altså ikke sandheden, hvis den findes , men den sande tro, som du har, men jeg ikke evner, det drejer sig om ?
    Men du kan din teologi og din filosofi, som hele den “kristne industri” har levet højt på siden Nikæa-mødet i 325. Tænk hvor overmægtig hele den pavekirken var i mange hundrede år, ja selv idag.
    Milde guder dog.
    Men en klog mand er du ved Gud, Poulsen.

    Svar
  50. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt Nikæa-mødet i 325 sat i scene af romerske kejser Konstantin Den Store som led i en simpel sammenlægning af diverse religioner, overtro og andet hokus pokus, der plagede romerriget på det tidspunkt. Hele diverse bunken fik navnet – Christianity.

    Svar
  51. Af Jan Johansen

    -

    “Reneste form for fædrelandskærlighed”. Nu må du styre dig, Søren Hviid Pedersen. Vist er det højst individuelt, hvad der ligger til grund for et kærlighedsforhold til ens fædreland, men mon ikke vi skal holde monarkiet udenfor i denne sammenhæng? Selv er jeg meget optaget af vores kulturelle baggrund uden kongehuset og er specielt taknemmelig for den indsats, vores forfædre gjorde, for at vi til dato har kunnet leve i et så velordnet samfund, som vi endnu gør. Denne indsats lykkedes på trods af hårde vilkår tilbage i vores historie, men specielt de sidste 60 til 70 år har vi været så heldige at være en del af en ganske rimelig opgangstid med nogenlunde fred og fordragelighed i vores del af verden. Med til den kulturelle baggrund hører også vores danske musik- og sangskat, højskolesangbogen, vores komponister og tekstforfattere, vores egen litteratur og forfatterne bag, vores særegne møbelkunst og arkitekterne bag, andre verdensberømte arkitekter, berømte danske sportsfolk og sikkert meget mere. Og så vores natur, de skiftende årstider, specielt foråret – når det viser sig fra den bedste side, sommeren og efteråret og meget andet, som binder os sammen som et folk med et fælles sprog og et fælles flag, Dannebrog. Jo, vi har meget at være stolte over og glade for, og mon ikke “næstekærligheden” finder vej i de mange fællesskaber, som mange af os er en del af. Det er vel ikke nødvendigvis kristendommens fortjeneste? Det er jo også noget forkølet vrøvl, Søren Hviid Pedersen!

    Svar
  52. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS POULSEN, “Vi skylder Asklepios en hane!” Ja, man kunne jo have forventet noget mere dybsindigt fra så stor en mand. Det minder mig om Richard Wagners sidste ord: “Hvor er mit ur?”

    Det interessanteste er, at de ældste kilder faktisk er Paulus’ breve, de ægte altså, der er skrevet i samme generation, som de begivenheder, som evangelierne fortæller om. Ellers er det jo almindeligvis antaget af kritisk forskning, at det første af de kanoniske evangelier, Markus, er fra efter 70 eft. Kr. De øvrige sandsynligvis fra det 2. årh. Deres kilder, ja, det har man diskuteret i årevis. Min lille idé er, at den unge mand, der flygter nøgen væk fra Getsemane Have er Markus selv. (Markus 14,31-32). Hvad skal den information ellers med for? Det betyder, at begivenhedsrækken nok er nogenlunde historisk. Det er fortolkningen af den, der ændrer det hele, da man udråber den Jesus, der hænger på korset til messias. Det var ikke omvendt, lige for at præcisere det. Jesus, aramæisk Jeshua, hebraisk Jehoshua, var et ret almindeligt personnavn og ingen titel.

    Så vi har en fortælling om noget, der har fundet sted. Det er det ret banale. Det er fortolkningerne heraf, der er spændende, først Paulus’, siden evangelisternes siden kirkefædrene osv.

    Svar
  53. Af Thomas Barnes

    -

    Det var da ærgerligt, for det var som modsvar til Søren Hviids bemærning om, at Majbritt Maria Nielsen ikke burde udtale sig negativt om kongehuset, fordi Majbritt er ung.

    Når du således ikke har læst MMN’s blog til ende, og derfor ikke har forstået sætningen om “den gamle hvide mand”, er det ekstra ærgerligt, at du alligevel vælger at kommentere MMN’s blog.

    Svar
  54. Af Jan Johansen

    -

    Niels Poulsen, 26. april, kl. 17:18
    Der var tale om et statskup, da Frederik den 3. med nogle få håndlangere overtog magten i 1660. Baggrunden for magtovertagelsen var rigtignok et opgør med adelen, der hidtil havde haft helt særlige privilegier, bl.a. skattefritagelse. Med nu andre ganske få håndlangere blandt de gejstlige og det bedre borgerskab styrede kongen vores land enevældigt i næsten 200 år, og det var i begyndelsen af denne periode, at han ændrede den hidtidige valgfølgelov til den arvefølgelov, vi kender i dag. Altså ændrede han nærmest diktatorisk på en lov, der blev til egen og hans efterfølgende slægts fordel. Det var da ikke særlig demokratisk, og så er det fristende at spørge: Hvorfor gjorde man ikke op med denne helt særlige forestilling om, at kongen og hans arvefølge var indsat i det kongelige embede “af Gud”? Det kunne man passende ha’ gjort i forbindelse med Grundloven af 1849. Nu sidder vi tilbage med et aparte levn fra en svunden tid, der overhovedet ikke hører hjemme i et demokratisk land!

    Svar
  55. Af Niels Peter Lemche

    -

    JAN JOHANSEN, så vidt jeg husker, skete det i samarbejde med Københavns borgmester. Jo, den danske landadel blev sat fra styret — rigsrådet, som var dens privilegium, blev afskaffet. I virkeligheden kan du se det som et skridt på vejen mod den demokratiske grundlov. Den nye adel blev en fra tyskland importeret embedsmandsadel.

    Så hvad Frederik og borgmester Nansen klarede, var at afskaffe et middelalderligt oligarki med et centraliseret — efter datidens standard — moderne styre. Det hele kan jo sammenlignes med den måde, man kører et stort firma på. Kongen er blevet generaldirektør og ansætter dem, han mener, er bedst egnede til det, de skal lave.

    Og så er der dem, der stadig mener, at den oplyste enevælde måske var den bedste styreform, vi har haft, hvor dem, der sad på styret, faktisk vidste noget om, hvad de foretog sig — under ansvar over for chefen.

    Svar
  56. Af Per Kristensen

    -

    Kongehuset og den demokratiske ide spillede endegyldigt fallit, da folketing besluttede at det danske folk skulle betale for, at lynkineseren knaldede udenom.

    Svar
  57. Af Birger Nielsen

    -

    Lemche skriver;
    “Min lille idé er, at den unge mand, der flygter nøgen væk fra Getsemane Have er Markus selv. (Markus 14,31-32). Hvad skal den information ellers med for? Det betyder, at begivenhedsrækken nok er nogenlunde historisk.”
    Det var da godt nok en interssant ?
    Nå det er ham, som er Markus, der ordret refererede Jesu ord og gerninger.
    Så er tvivlen udryddet. Troen behøver ej mere overvinde fornuften.

    Det må være Lemches spøg.

    Svar
  58. Af Jan Petersen

    -

    Jeg bliver altid lidt mistænkelig, når jeg læser et udsagn som f.eks følgende:

    “There were 16 mythical crucifixions before Christ. The belief in the crucifixion of Gods was prevalent in various oriental or heathen countries long prior to the reported crucifixion of Christ. Of the 16 crucifixions, most were born of a virgin and about half of them on December 25th.”

    Svar
  59. Af Kresten Lundegaard

    -

    Jamen Søren har jo ret: Dit indlæg oser langt væk af egen selvtilfredshed, foragt for andres erfaringer og din egen eklatante mangel på samme. Lad os kalde det “manglende livserfaring”.
    Du får ikke sat dine argumenter i kontekst, men du er øjensynligt selv meget imponeret af dem. Og henviser til liniefag på universitetet som dit bedste argument.
    Du formår at råbe højt – men det er vel egentlig også den eneste karakter, du scorer højt på. Gud fri mig for at bruge udtrykket “studentikost” – men jeg vil anbefale dig at tage timer hos Henrik Dahl…

    Svar
  60. Af Arvid Holm

    -

    Efter min mening tyder det på ringe situationsfornemmelse, når man anfægter kongedømmet i denne tid, hvor vi trues af en fremtid som delstat i Europas Forenede Stater.
    Eller vi skal med djævelens vold og magt berøves enhver folkelig identitet, så udslettelsen af Danmark kan foregå uden modstand.

    Svar
  61. Af Jan Johansen

    -

    Arvid Holm.
    Min situationsfornemmelse står ikke og falder ikke med, hvorvidt vi har et glamourøst kongedømme eller ej. Tv.ærtimod harmes jeg over, at vi holder liv i et system, som kom til verden ved en gemen knibtangsmanøvre. Vi havde i adskillige generationer et valgkongedømme, hvor kongerne, vist nok fra Gorm den Gamles tid, blev valgt af en lille magtelite blandt fortrinsvis adelstanden. At det medførte, at kongetitlen gik i arv indenfor den samme familie, er da i sig selv ret påfaldende, men sådan skulle det angiveligt være foregået, men efter statskuppet i 1660, hvor Frederik den 3. overtog magten suverænt og påbegyndte det enevældige styre i Danmark, begik han den frækhed at sikre sin familie for altid. Nu skulle kongetitlen gå i arv indenfor hans familie. “Han alene vide” hvad der var godt for Danmark, så han indførte en bindende lov, arvefølgeloven, som “alt folket haver at rette sig efter udi al fremtid”, og således blev det. Ingen kunne gøre indsigelse, idet den hidtidige meget lille magtelite blandt adelsmænd var sat uden for indflydelse. Ja, det var et rigtigt statskup i Danmark, og det blev understøttet af en lille skare af sleske støtter blandt kirkens folk og den bedre borgerstand. I de næste ca. 200 år styredes landet enevældigt af skiftende konger, som altså nu blev udpeget og udråbt indenfor den samme slægts rækker. Vores forfædre og -mødre havde bare at betragte denne frækhed som “Guds gave til alt folket”. De havde bare at være lykkelige, og således fortsatte vanviddet helt frem til vor tid. Med Danmarks Riges Grundlov af 1849 kunne man muligvis have gjort op med dette udemokratiske system, men endnu en gang må nogen have haft fordel af at bakke op om kongen på den tid, Frederik den 7. Halleluja, Gud er stor. Vorherrebevares!

    Svar
  62. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er historien vel lidt svær at ændre på 🙂

    Svar
  63. Af Jan Johansen

    -

    Korrekt, men vi behøver vel ikke at falde på halen over det åbenlyse fejltrin, der blev begået i 1660/1661, hvorefter den samme slægt kan lade sig forsørge på 1. klasse? Det er simpelthen en hån mod den danske befolkning og især de mange, der må leve på et eksistensminimum!

    Svar
  64. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGER NIELSEN, du plejer egentlig at skrive meget fornuftige indlæg, men det kræver, at du faktisk læser, hvad de har skrevet, som du angriber eller hoverer over.

    Hvis du så, hvad jeg skrev, så handlede det om, at begivenheden selv: en af de messianske skikkelser, som der fandtes adskillige af i jødedommen omkring begyndelsen af vor tidsregning, bliver arresteret, dømmes og korsfæstes. OK, det er der sådan set ikke noget særlig bemærkelsesværdigt i. “Life of Brian” har det rigtigt: Dagens program: crucifixion? First door to the left, one cross each!

    Begivenheden er ikke ekstraordinær. Det er tolkningerne af begivenheden, der er det. Selv en selvbekendene ateist kan vel skelne mellem begivenhed og tolkning. Der er i øvrigt ikke så få forskere, der mener, at afslutningen på Markus, kapitel 16, om opstandelse, er klæbet på evangeliet senere end det originale evangelium.

    Så i steder´t for at gøre grin med andre, så prøv at læse, hvad de skriver. Faktisk er det temmelig spændende at læse, hvordan en begivenhed i sine mange rekonstruktioner — du har tre i Det Nye Testamente — bliver grundlag for mytedannelser, hvor der stadig bygges på og på. Med din holdning afskærer du dig fra dette studium af en mytologi, der trods alt har været en af hovedhjørnestenene i europæisk kultur i næsten 2000 år. Skal man for alvor være kritisk mod noget, skal man først forsøge at forstå, hvad man er kritisk imod og ikke bare tale som en traditionel kulturradikal om dum overtro.

    Svar
  65. Af Henning Svendsen

    -

    Kunne Proffessoren ikke stoppe sine rablerie om Jesus !!- han er ligesålidt Messias som enhver Konge.
    Vi ser de Royale stå foran en lang række af nedskudte Fasaner som er opdrættet med det ene formål at være skydeskive.
    En sådan optræden hører til i Hjemmeværn og Jægerforbund
    Og vores Dronning med nikotin gule tænder og Kong Gustav i Sverige som blev han spottet i bordel lignende omgivelser på fordækte hoteller her er han jo ikke spor bedre end Løkke og vi andre dødelige
    Kongehuse skal naturligvis være eksemplarisk og befolkningens ledestjerne på alle områder og indtil det sker så skal Hviid ikke koble kongehuset sammen med Gud og Fædreland -to begreber der er lidt støre end en skide Konge

    Svar
  66. Af Birger Nielsen

    -

    Lemche
    Lidt humor og lidt satire skader vel ikke her på bloggene, hvor mange ellers kaster skidt efter hinanden.
    Apropos “Brian”, herlig satire og humor, så konstaterer jeg, at du også har en vis humoristisk sans.
    Angående teologi og filosofi anerkender jeg, at mange er mere velbevandret end jeg, men man lærer vel hele livet, og hvad religion angår, så har den rette tro aldrig ramt mig endnu.
    Jeg er mere til sund fornuft, selv nogle siger at tro overtrumfer al fornuft. måske man får en
    åbenbaring en dag.

    Svar
  67. Af Jan Johansen

    -

    Prins Henrik har åbenbart nærlæst og fået rigelig udbytte af den danske kongemagts griske historie gennem de sidste 400 år. Forud for årsskiftet 2015/2016 fik han tiltusket sig en kraftig forøgelse af en i forvejen klækkelig apanage, så han nu kunne stikke mere end 8 millioner ned i foret til tant og fjas om året. Kort efter at det var på plads, kunne hans kone af første ægteskab meddele, at han nu var moden til pension. Flot klaret, ikke hr. Søren Hviid Pedersen? Det skal nok hjælpe på fædrelandskærligheden!

    Svar
  68. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENNING SVENDSEN, ja, professor bliver du aldrig, når du ikke kan læse. Jeg gider ikke gentage mig selv. Du hedder ikke “prins Knud”!

    Svar
  69. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGER NIELSEN, pas på med det med åbenbaringer. En af mine venners mor mødte Jesus i Ole Suhrsgade en dag i 1932 og blev aldrig sig selv igen. Det led hele familien under.

    Og humor, absolut OK. Jeg plejede altid at referere mine studenter til Life of Brian. Men læg også mærke til, hvor meget teologi de mennesker bag filmen, forstod. Ellers kan man ikke lave noget sådan. En anden, som jeg altid beundrede, var David Allen, med den halve finger i Whiskeyglasset (han var irer, derfor det ekstre “e”). Som mange gode katolikker kunne han sagtens lave sjov med religionen og de religiøse.

    Svar
  70. Af Flemming Lau

    -

    Den jødisk romerske historie skriver, Josefus (Jerusalem, 37 ad-Rom 100 ad) skrev om Johannes døberen, Jesu broder James(Leder af menigheden i Jerusalem) der blev stenet i ’62. Og han skriver følgende om Jesus i antiquates Judaicae 18. 3.3
    “Dette menneske var Messias. Og efter at Pilatus havde dømt til døden på korset, tilskyndet af vore egne, indstillede de, der havdet elsket ham, ikke deres virksomhed. For han viste sig for dem på den tredje dag og var levende igen, således som de hellige profeter havde forudsagt!” Josefus var ikke kristen!

    Svar
  71. Af L. Paitersøn

    -

    @ MAJBRITT M. NIELSEN.
    Har et indlæg i dit filter, (heraf en tidl. påmindelse herom, men du spærre min adgang)

    Svar
  72. Af L. Paitersøn

    -

    @ MAJBRITT MARIA NIELSEN.

    DU BEGÅR DESVÆRRE FORTSAT DEN SAMME UNDERUDVIKLEDE IDIOT-FEJL SOM ALLE ANDRE.

    Det giver absolut ingen mening at ytre sin modstand over for en institution som er bundet
    til fælles-tvangens manifest, hvis man ikke samtidig angriber nævnte manifest, sådan at du
    forlanger tvangen ophævet, hvormed du på fuld demokratisk vis, kan fravælge pågældende
    institution, så prisen nu auto-overføres til tilhængerne af selv samme. (sig mig, er du dum ?).

    At du overhovedet kan undgå den ellers komisk simple logik, fortæller mig, at du må pønse
    på at skulle indgå i en profession, hvor samme fælles-tvang skal levere dig (andres) midler 🙁

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info