Vi kan forbyde tørklæder, men bør vi?

Af Majbritt Maria Nielsen 68

Tørklædedebatten er i gang igen. Således også danskerne på hver sin side af den voldgrav, der virker mere og mere konfliktsøgende end medierende. De fleste har en holdning til religiøse markører i offentligheden, særligt hvis tørklædet sidder på en ekspedient eller en samfundsautoritær person. Retten til at være sig selv og se ud, som man vil, bremses af holdningsoppositionens ret til at færdes uden disse påklædningssignalers indblanding. Hvor går grænsen i mellem folkediversitet og folkefrihed til at undslå sig andres diversitet? Jeg er selv i tvivl.

Niels Hausgaard har engang sagt, at han kendte en gammel kone, der bar tørklæde. Han købte nemlig ubeskattede æg af hende. Han var midt i tørklædedebatten blevet så bange for, at hun skulle være muslim, at han havde spurgt hvorfor, hun dog bar et tørklæde. Hun svarede, at ellers ville hendes hår komme til at lugte af hønselort. Det er formentlig første og eneste gang, jeg kan bruge Niels Hausgaards udsagn til at understrege min egen holdning i en samfundsdebat, men det er så præcist udtrykt. Jeg interesserer mig voldsomt for de mekanismer, der gør, at den allerfineste form for samfundsforargelse kan igangsættes over et jobafslag og et stykke tekstil, som vi ser det på sociale medier lige nu. Personligt er jeg forrygende ligeglad med folks udseende, så længe de ikke generer mig, når jeg færdes. Dog med enkelte undtagelser – jeg har engang set en kvinde, der var skaldet, men alligevel havde pandehår. Det var så til gengæld æblegrønt. Det var faktisk ubehageligt, men jeg var selv ude om det. Så kan jeg jo lade være at gå i Kødbyen.

Hvis jeg ser en muslimsk kvinde i arbejdslivet, tænker jeg, at det er godt, at hun er deltagende, inden jeg tænker, at hun er undertrykt pga. hendes skjulte hår. For mange er ikke deltagende og det er et langt større problem end tørklæder, men det er en mere kompliceret, længerevarende og krævende proces både at diskutere aktivering af indvandrerkvinder og at handle på problemet. Langt flere kan mene noget om tørklædet, for det er synligt og det er håndgribeligt.

Når jeg alligevel ikke vil forsvare muslimske kvinders ret til at bære tørklæde når som helst, så sker det i de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har frabedt sig religiøse symboler i deres virksomhed, som oftest hvis virksomheden lever serviceydelser. Markedsrettighederne overstiger individuelle valg så som udseende og religion med længder. Således står det altså enhver frit for at bruge tørklædet, da det er frivilligt at søge et arbejdsforhold, hvori det ikke tillades at bære tørklædet. Herefter kan det så diskuteres, om det er tidssvarende, lukrativt og holdbart at nægte ansatte at bære tørklæder eller om markedskræfterne, der som bekendt modsvarer markedsrettighederne, vil indhente de virksomheder, der siger nej tak til tørklædet. Vi kender argumentationen fra ammedebatten for et par år siden; mener du, at en virksomhed er usympatisk i kraft af virksomhedens ammepolitik, kan du afholde dig fra at handle hos virksomheden. Samme argumentation kan vi anvende på tørklæder; mener du, at virksomheder, der ikke tillader tørklæder, er usympatiske, så rejser du ikke med SAS mere. Med tiden vil enten SAS eller du erfare, hvad der var opbakning til

Hvorfor gør det tørklæde så ondt på os? Er det fordi, vi danskere mener, at kvinder med tørklæde undertrykkes, for ellers ville de tage det af? Er det fordi, vi bliver mindet om Islam? Ville kalotdebatten eller korsdebatten skabe tilsvarende røre? Den europæiske unions domstol har for nyligt cementeret, at virksomhederne frit kan fravælge religiøse signaler i deres virksomhed. Om virksomhederne rask væk bør benytte sig af denne ret, er jeg ikke så sikker på.

68 kommentarer RSS

  1. Af flemming jørgensen

    -

    Det med tørklæderne er et lillebitte hjørne af et langt større problem, som vil vokse og vokse, sålænge V, K, DF, S, SF og de radikale mv. bliver ved med at holde danskerne for nar.

    Svar
  2. Af Kim Kaos

    -

    “Vi kan forbyde tørklæder, men bør vi?”

    Ja!

    Svar
  3. Af Leif Mortensen

    -

    Lad os dog blive fri for alt det tørklædehalløj. Folk må selv vælge deres hovedbeklædning. Hvis ikke, så skal vi da også tale om forbud mod at gå med hætte og solbriller på en gang. Denne beklædning er da fremherskende hos mange unge mænd – både etniske danskere og indvandrere. Og der kan sikkert findes endnu flere “uacceptable” hovedbeklædninger. Til gengæld finder jeg det helt ok, at en virksomhed stiller krav til arbejdstøj/uniform. Men det må virksomheden da selv om. Det kan da aldrig blive noget, jeg skal blande mig i. Kan jeg ikke tåle virksomhedens valg/politik, så kan jeg jo bare droppe virksomheden og handle andre steder. Eneste forbud jeg personligt kan acceptere er en beklædning, der totalt “skjuler” en – f.eks. niqap. “Maskering” leder tankerne mod noget kriminelt og utrygt. Det synes jeg ikke, vi skal acceptere.

    Svar
  4. Af Flemming Lau

    -

    Tænker man på jødiske patienter, der indlagt på vore hospitaler, hvilken situation man bringer dem i, når livsvigtig pleje bliver overladt til en rettroende muslimer med tørklæde..? Specielt med tanke på hvor hyper sensitive selvsamme er, når der skal tilberedes mad i børnehaver, hvor knive, der der har skåret i frikadeller, nærmest skal i autoclave før de bliver brugt til muslimske Halal retter.

    Som Lone Nørgaard bemærker, så er Hijabben ikke blot 30 g tekstil, men et tons tungt politisk religiøst flag symbol. Mænd er blevet overfaldet for blot at røre dette symbol, en mistede endda livet, ved Nørrebro station, år tilbage. Klædet er udtryk for kombinationen, vellykket hjerne vask, frygt og mentalt varetægt. Det kan sammenlignes med slaven der insistere på at bære sine lænker, for at bevise at han absolut er frigjort, velvidende at øjeblikket hvor han ellers havde frigjort sig fra dem, ville blive konfronteret med forvalterens blodhunde..! Hijabben er et os og dem flag, som jihad er en os og dem konflikt, og dermed udtryk for skellet, at vi aldrig har været længere fra hinanden, end nu. Mød dem med et smil, mød dem med venlighed, og du vil blive mødt med beskyldningen om at du bare vil “elske islam ihjel” Mao “børn” udenfor pædagogisk rækkevidde.

    Svar
  5. Af Susanne Mikkelsen

    -

    Jeg var også temmelig ligeglad med tørklæder engang.

    Nu mener jeg snarere, at tørklæder i muslimsk udgave bør henhøre under våbenloven.

    Det blev i hvert fald brugt som våben, den dag en af mine muslimske venner blev opsøgt af muslimer fra nabolaget, der kom med krav om at hans kone skulle gå med tørklæde. Han bad dem om pænt men bestemt om at det ikke var noget de skulle blande sig i. Det blev aldrig noget godt naboskab – tolerancen var ikke til stede på begge sider.

    Apropos Niels Hausgaard og tørklædet mod hønselort – måske skulle alle begynde at spørge kvinder med tørklæder, om ikke det var nemmere at købe æggene i Netto?

    Svar
  6. Af Flemming Lau

    -

    Susanne Mikkelsen.
    Meget apropos vedrørende våbenloven. IS har nu forbudt Burkaen, da nogle burkaklædte Yasidier kvinder, har taget livet af forskellige lejr kommandanter og deres lejesvende med skjulte kalasnikhovs rifler..!

    Svar
  7. Af Erik Skifter

    -

    Vi kan forbyde tørklæder, men bør vi ? JA JA og atter JA. Dem som ikke kan se problemet med muslimske kvinders demonstration af deres religiøse tilhørsforhold til Islam, er både blinde og døve.
    Muslimske kvinder bærer ikke tørklædet af praktiske årsager, men alene af religiøse og kulturmæssige årsager. De vil demonstrere, at de er rettroende. De vil vise at de med deres fanatiske tro og deres beklædning, at de underlægger sig strenge religiøse regler, hvor kvinden er mindreværdig og underlagt mandens bestemmelser. De viser med deres tørklæde, at der er ulighed mellem kvinder og mænd – også selvom enkelte fremtrædende muslimske kvinder påstår det modsatte.
    Denne offentlige demonstration er tilskade for vort samfund. Modsat andre religiøse vartegn, er dette tørklæde et symbol på adskillelse. En adskillelse som vil splitte samfundet og jo flere muslimske kvinder der kommer til i offentligheden, vil dette bare forværres.

    Det muslimske tørklæde er et fremmedlegeme, som ikke forener sig med et frit og ligeværdigt demokratisk samfund som det danske. Dette tørklæde må aldrig bæres af kvinder i en offentlig stilling, fordi den offentlige sektor skal være for alle uanset tilhørsforhold, race eller lignende.
    Den rettroende muslim fordømmer andre ikke rettroende. Hvad angår jøder, ja så står det direkte anført i deres hellige bog, at de er urene, skal fordømmes og skal udslettes. En sådan tro må ikke blive demonstreret i en offentlig stilling, hvorfor tørklædet som symbol ikke må bæres af nogen offentlige ansatte.
    Jeg personligt syntes, at man må gå i det tøj man syntes og føler at det bedste for en selv. Man hvis det offentlig rum forstyrres af fanatiske religiøse demonstrationer, hører min tålmodighed op. Derfor går jeg ind for et totalt forbud imod muslimske tørklæder, teltdragte og anden beklædning som demonstrerer denne fanatiske og ekstreme religion.

    Svar
  8. Af Johann Walizscki

    -

    Mange mænd fra overklassen begyndte i 1400-1500 tallet at gå med ’skampose’, på engelsk ‘codpiece’. Et sådant beklædningstykke skulle dække genitalierne og var en slags sammenføjning af buksebenene.
    Med tiden udviklede skamposerne sig til pompøse og svulstige fallossymboler, der ofte blev pyntet med kostbare perler og gyldne bånd. Bare se på billeder af Henrik VIII af England.

    Skamposen burde genindføres og bæres af alle kristne mænd – lige indtil de muslimske kvinder tager tørklædet af. Majbritt Maria Nielsen vil sikkert gerne støtte idéen.

    Svar
  9. Af Kim Kaos

    -

    @JOHANN WALIZSCKI

    Hvorfor skulle jeg som mand ifører mig en skampose fordi muslimske kvinder går med tørklæde?

    Svar
  10. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Et generelt forbud mod hijab er ikke meget bedre, end et generelt påbud, for det er jo netop retten til personlig selvbestemmelse, der adskiller os fra de islamistiske fundamentalister.

    Til gengæld bør der gribes hårdt ind, når det kan bevises, at fundamentalistiske islamister forsøger at tvinge muslimske piger og kvinder til, at gå med slør.

    Det er retten til personlig selvbestemmelse, som denne diskussion bør handle om, og muslimske kvinder har lige så meget ret til selv, at “sætte deres hat som de vil”, som alle andre har.

    Svar
  11. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    Hvorfor er det så vigtigt for mange, vestlige feminister, at kæmpe for, at kvinder går med slør, når muslimske feminister kæmper for retten til, at smide sløret, hvis de får lyst til det?

    Saudiske feminister føler sig groft svigtet, af de vestlige feminsters slørede tale, der nu har medført, at Saudi arabien er blevet medlem af FN’s komminsion for kvinders rettigheder.

    For det er jo et faktum, at muslimske kvinder verden over ikke bare tvinges til, at gå med slør, men at deres personlige frihed også er begærnset på flere andre, vigtige områder.

    De må f.eks. ikke bevæge sig uden for hjemmet uden at være fulgt af et mandligt familiemedlem, de må ikke køre bil, de må ikke rejse – og de må ikke nægte deres ægtemand sex, hvis de ikke er syge – alkt sammen ifølge det muslimske lovsystem, sharia.

    Svar
  12. Af Flemming Lau

    -

    Ja det er godt med retten til selvbestemmelse, og det bliver rigtigt “Sjovt” når alle dem man møder i byen, enten går hagekors armbind, hammer og segl, eller sharia tørklæder. Det er jo ikke just få ofre, der er gået til under disse symboler. Set i forhold til hvor lidt der skal til at krænke rettroende muslimer og hvor lidt de gør for at vedtaget en FATWA imod æresdrab og terror, så syntes jeg faktisk at det er en krænkelse af alt det positive vesten står for, når man fremture med gå med det totaitære symbol. Det er “gift” for den integration som endnu ikke er kommet igang.

    Svar
  13. Af Leif Knudsen

    -

    JA!
    Fascismen skal imødegås til enhver tid på alle fronter.
    Den røde og islamiske fascisme har allieret sig i det mest formørkede ægteskab verden endnu har set.

    Svar
  14. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    “…det bliver rigtigt “Sjovt” når alle dem man møder i byen, enten går hagekors armbind, hammer og segl, eller sharia tørklæder. ”

    Hvis du er allergisk overfor hammer og segl, så bør du nok holde dig fra grønne områder i dag…

    For det er som bekendt fuldt ud lovligt at gå med hammer og segl-symboler, og med swastikaer, kors – og andre religiøse symboler – eller, hvad man nu ellers kan finde på, at bære af symboler.

    For vi lever ikke i et totalitært kommunistiske, islamistisk, eller fascistisk samfund, hvor staten blander sig i dén slags, personlige spørgsmål, for vi lever (stadigt) i et frit samfund, hvor man selv bestemmer sin påklædning – med meget få, velbegrundede undtagelser.

    Desuden vil tørklædet blot blive gjort til et symbol på en islamistisk “frihedskamp”, hvis staten forbyder tørklædet, så tørklædemodstanderne er godt igang med at skyde sig selv i foden.

    Et forbud vil blot medføre, at vi vil se tørklæder overalt i protest mod statslig tvang, på et så dybt personligt område, som påklædning jo er: Jeg tror sgu også, at jeg tager tørklæde på, hvis det bliver forbudt!

    Svar
  15. Af lizzia H.

    -

    Indenfor det private arbejdsmarked hersker markedskræfterne og her kan man som forbruger fravælge hijab-elskerne. Jeg har netop gjort dette med min tidligere tandlæge.

    Men indenfor den offentlige sektor bør vi alle være velkomne, og så kan en enkelt fraktion ikke kræve særbehandling. En uniform er en et neutralt element i mødes med f.eks. sundhedsvæsenet som giver tryghed.
    Desværre har Region Syddanmark valgt IKKE at respektere dette demokratiske princip. Den 24.4.2017 valgte Regionsrådet massivt at stemme Nej til at forbyde synlige ideologiske og religiøse kendetegn på sundhedspersonalet.

    Dermed giver politikerne borgerne/patienterne en Fuckfinger og overgiver autorisationen til sharialovgivning over Grundloven i Danmark.
    Stakkels os der bare gerne vil leve i fred med andre medmennesker ligegyldigt af hvilken farve eller geografiske fødehjem de har.

    Svar
  16. Af Flemming Lau

    -

    JSR.
    Dig med tørklæde, jarm m det ville være virkeligt sjovt…! Især hvis du tager en tur igennem voldsmosen. Og så kan du iøvrigt prøve at gentage succesen i Tyskland, hvor du bare har skiftet tørklædet ud med hagekorsarmbind..! Du har en god portion humor, tak for det!

    Svar
  17. Af peter kocsis

    -

    Mænd med slips har startet 2 verdenskrige, og alligevel er det tørklædet som racisterne gør til et problem.

    Svar
  18. Af Jakob Schmidt Rasmussen

    -

    For femten år siden havde jeg alvorlige vejrtrækningsproblemer, og kunne slet ikke klare kulde; kulde smertede i hals og svælg..

    Derfor viklede jeg et langt tørklæde rundt om både hoved og mund, når det var koldt, så indåndingsluften blev varmet en smule op; det er faktisk yderst praktisk, når det er rigtigt koldt.

    Men jeg lignede en krydsning mellem en beduin og en bankrøver, og fik selvfølgelig et hav af “sjove” og aggressive bemærkninger, selvom min påklædning faktisk udelukkende skyldtes, at jeg ikke kunne klare kulde.

    Jeg var f.eks. ved at bliver overfaldet af nogle hashpushere, der troede, at jeg var en forklædt betjent…

    Så jeg ved lidt om, hvordan andre kan finde på, at reagere, når man går med tørklæde, og ingen kan se ens ansigt.

    Men jeg mener virkeligt, at vi skyder os selv i foden, hvis vi laver et generelt forbud mod tørklæder, som der vil gå sport i at overtræde; tror I virkeligt, at politiet gider dele et hav af bøder ud til alle, der overtræder forbudet?

    Har vi ikke forbud nok?

    Ret i stedet kampen mod de islamister, der vil TVINGE muslimske kvinder til, at gå med tørklæde. Kæmp for de muslimske kvinders frihed, i stedet for at gøre det modsatte; det er der en del mere perspektiv i.

    Svar
  19. Af Mehmet Sami Gür

    -

    SKAL MAN SÅ OGSÅ FORBYDE KORSET, JØDESTJERNEN, JØDEHATTEN, KASKETTEN, HUEN, PIERCING, SMYKKER, TATOVERING OSV.?

    Stop nu med det. Jo mere man forbyder, jo mere går folk op i det. Man skaber automatisk en modstand og et oprør mod diktatur lignende undertrykkelser med forbud og hårde regler.

    Svar
  20. Af Niels Larsen

    -

    Det korte svar er: JA!

    Det lidt længere er ja med begrundelser:

    1. tørklæde, niqab, hijab og burka er redskaber, som muliggør det for de muslimske mænd at kontrollere deres slavinder.
    2. tørklæde, niqab, hijab og burka er redskaber, som muliggør det for de muslimske mænd at undertrykke deres slavinder.
    3. tørklæde, niqab, hijab og burka er redskaber, som signalerer til ikke muslimer, at muslimske individer foragter alt og alle, som ikke er muslimer.

    Svar
  21. Af c jensen

    -

    En snigende besættelse af Danmark er i gang. Og udgifterne pr. år er mange milliarder. Der skæres ned overalt, og i sundhedsvæsnet bliver forholdene værre og værre. Stadig flere patienter drives i døden. Tilsyneladende for at spare penge. De pårørende til både fysisk og psykisk syge tyranniseres og terroriseres når de protesterer mod de uhyrligheder deres kære udsættes for. Visse læger er tilsyneladende komplet ligeglade med om de syge overlever eller ej. Hvad der foregår af skandaler og groteske svinestreger overfor danskere der direkte eller indirekte er ramt af sygdom, vold eller ulykke, overgår efterhånden enhver beskrivelse og fantasi. Er det meningen at udrydde enhver, barn eller voksen, som ikke her og nu giver overskud til statskassen?
    Er det meningen at drive tusinder af syge og pårørende ud i den dybeste elendighed? Skal al velfærd og sundhedshjælp afskaffes og erstattes af msgtmisbrug, bluff, svindel og humbug?

    Svar
  22. Af claus nielsen

    -

    ” Jo mere man forbyder, jo mere går folk op i det. Man skaber automatisk en modstand og et oprør mod diktatur lignende undertrykkelser ..”

    Wow – Så bliver der gang i den i Saudi-Arabien, Yemen, Iran, Irak, Ægypten, Afghanistan, Tyrkiet, Pakistan osv. Det bliver en interessant tid, de folk går i møde.

    Svar
  23. Af Flemming Lau

    -

    JSR.
    Har været der, med periodevis bronkitis i den fugtige kolde februar måned. Aner ikke hvorfor det lige var den måned i en år række.

    Mht “sharia flaget” så må folk gå med det de vil..! Men i offentlige personer, der har borgerkontakt skal fremstå neutrale og høflige. Derfor skal de tage tørklædet af på jobbet og give hånd når det kræves. Trostilhør klares med en diskret halskæde med symbol på. Det burde der ikke være to meninger om. Dag for dag går det op for vestens borgere, hvad Islam står for, og deres uforsonlighed ved ikke at kræve en FATWA imod æresdrab og terror. Nuvel deres “Taqiyyah masker” er ved at falde, ikke mindst i afsløringen Tyrkiets stikkersamfund i Europa såvel som i Danmark. Imamer skal uddannes i Danmark, for at kunne udføre deres virke her i landet. Så enkelt er det!

    Svar
  24. Af Johann Walizscki

    -

    @KIM KAOS – 1. MAJ 2017 14:51
    Muslimske kvinder skal skjule deres hovedhår, da synligt hovedhår virker udfordrende på det modsatte køn.
    Kristne mænd skal skjule deres genitalier, da synlige genitalier virker udfordrende på det modsatte køn.

    Svar
  25. Af Kim Kaos

    -

    @JOHANN WALIZSCKI

    Ren tågesnak

    Svar
  26. Af Kim Kaos

    -

    @MEHMET SAMI GÜR

    Du er da velkommen til at rejse hjem til Fascist-dogan hvis du ikke kan lide lugten i bageriet.

    Rent faktisk så vil det være en super god ide hvis du og alle dine landsmænd der har stemt på Islam-fascisten Erdogan begynder at pakke jeres kuffert og så smutte hjem hvor I kan gå med tørklæder og smide journalister og andre kritiske røster i fængsel – I kan jo alligevel ikke tilpasse jer vores demokrati og levevis.

    Svar
  27. Af Niels Larsen

    -

    Enig med Kim Kaos.

    Vi ville klare os langt bedre uden alle disse tyrkere, så derfor en opfordring til dem: Rejs dog hjem til jeres diktator!

    Svar
  28. Af Birger Nielsen

    -

    Tørklæde eller ej, ja det et det store spørgsmål. Normalt stemmer jeg ikke med ikke med højrefløjen, men angående den stadig stigende indvandring fra muslimske lande, er jeg ligesom Sass og 75% af befolkningen meget skeptisk. Hvis blot disse mennesker kunne gemme deres religion og deres middelalderkostumer væk, samt forsørge sig selv, så fint med mig.
    Men desværre bliver der kun flere og flere problemer med integration og med udgifter til samme.

    Svar
  29. Af Jens Petersen

    -

    Det bør være relativt uproblematisk at følge de regler der var i Tyrkiet før “Naziislamisten” fik undermineret det sekulære samfund, nemlig at der var forbud mod ekempelvis tørklæder i alle offentlige erhverv, alle uddannelsessteder mv.

    Det groteske er at i 70erne og 80erne var der så at sige ingen muslimske kvinder klædt i telt. På helt basalt niveau må man også mht offentlige ydelser betragte at eksempelvis tørklæder er ensbetegnende med at man ikke er arbejdssøgende, og derfor ikke berettiget til ydelser.

    Svar
  30. Af Johann Walizscki

    -

    @KIM KAOS – 1. MAJ 2017 17:50
    OK Kim – hvis du ikke kan kende forskel på ‘hovedhår’ og ‘genitalier’ kan du få problemer.
    Håret er det filtrede stads der sidder på hovedets top, medens de fleste folks genitalier sidder mellem benene. Nogle personer har dog svært ved at skelne – de tror at det er samme kategori.

    Svar
  31. Af P Christensen

    -

    Man får ikke Vestens nutidige reminiscenser af kvindesagsforekæmpere til at kæmpe for deres
    muslimske medsøstre, således som 70ernes kvindesagsforekæmpere sloges for sine rettigheder. Det har de ganske simpelt ikke ovarier til.
    De lider som den øvrige venstrefløj af behagesyge overfor muslimske uvaner,
    så muslimske mænd vil trygt have fortsat hånd og halsret over deres mange kvinder.

    Svar
  32. Af Kim Kaos

    -

    @ JOHANN WALIZSCKI

    Det kan jeg – men din sammenligning er direkte idiotisk

    Svar
  33. Af Ole Nielsen

    -

    Kan kun være enig med ham som ovenfor skrev om sundhedsvæsnet. En fra min familie er indlagt i psykiatrien i Sønderjylland/Åbenrå, og det er totalt horribelt hvad patienten har været udsat for af modbydeligheder, sløseri og slendrian. Og vi pårørende behandles ofte direkte hånligt og fjendtligt. Alt foregår hen over hovedet på os, noget som i flere tilfælde har resulteret i fejlmedicinering og andre grove lægefejl. For den syge har det betydet frygtelige unødvendige lidelser, og vi pårørende har måttet leve i stress, frygt og smerte, fordi den syge har svævet mellem liv og død pga. komplet tåbelige fejl. Hertil kommer andre meget ubehagelige og belastende episoder, hvor den syges liv har hængt i en tynd tråd på grund af lægernes og visse andre ansattes umådelige arrogance. Pressen burde se nærmere på hvad der foregår.
    (Vil man klage i en aktuel situation, er det nærmest umuligt at få hurtig og effektiv hjælp. Patientforeningerne mv. burde være mere oppe på mærkerne)

    Svar
  34. Af Gert Hansen

    -

    Selvfølgelig skal det være tilladt at bære tørklæde. Og selvfølgelig skal en virksomhed have ret til at nægte en kvinde arbejde, hvis hun i en ansættelsessituation insisterer på at bære tørklæde i firmaet, og dette måtte stride mod firmaets personalepolitik.

    Hvor svært kan det være, hvis man lever i et (nogenlunde) frit land? Retten til at bære religiøse symboler, må ikke overtrumfe retten til at vælge, hvordan ansatte skal være klædt i ens firma.

    Der er flere grunde til at muslimske kvinder vælger/’vælger’ at bære tørklæde. Een af dem er, at det signalisere til det omkringværende samfund hvilken gruppe (parallelsamfund) man tilhører, og dermed også hvem man ikke tilhører, og endda ofte ikke ønsker at tilhøre, og dette skader selvfølgelig sammenhængskraften i et tidligere homogent samfund.

    Personligt bryder jeg mig ikke om at få et signal fra en anden, at vedkommende ansér sig selv for, qva sin religion, at være et bedre menneske. Det kan, overordnet set, ovenikøbet være farligt. ‘Racisme’ med omvendt fortegn.

    Svar
  35. Af A Pedersen

    -

    Tørklæde eller ej er en tricky sag, bortset fra på arbejdsmarkedet, der er det arbejdsgiver der suverænt bestemmer dresscode i virksomheden.
    Til forbuds folkene ville jeg spørge “Hvor går grænsen? hvilke religiøse/ideologiske symboler kan tillades hvilke kan ikke? er tørklæde eller kalot at gå over grænsen i det offentlige rum hvorimod et halssmykke med Mjølner/kors/Davidsstjerne/halvmåne kan tillades, og hvordan kan det skrives i en utvetydig lov?
    Til tillad folkene vil jeg spørge, at hvis loven er lige for Loke som for Thor, vil de så med samme iver forsvare retten til at gå i det offentlige rum i fuld Ku-Klux-Klan dragt, hvis ikke er i så ikke bare dobbelt moralske?
    Jeg har ikke de forchromede svar, men tror at vi skal tænke lidt større inden vi begynder at lave lovgivning

    Svar
  36. Af Johann Walizscki

    -

    @KIM KAOS – 1. MAJ 2017 19:44
    Du har fuldstændig ret – men visse personer af foretrukken udenlandsk herkomst tilskriver åbenbart synet af kvindeligt hovedhår samme virkning som beskuelse af genitalier. Hvem der vurderer så geni(t)alt, kan man gætte på; de har muligvis en smule med religion at gøre.

    Svar
  37. Af Jan Petersen

    -

    På mig virker religiøs/politisk uniformering i form af f.eks et tørklæde stærkt provokerende. Det sender et negativt signal om at udskille sig fra resten af samfundet. Hvilket vel ikke just har noget med integrering i samfundet at gøre? Bortset fra det så vækker det minder frem, om jøder der blev pålagt at bære en gul davidstjerne syet på tøjet – af nazisterne. I de nazistiske koncentrationslejre bar politiske fanger en rød trekant, kriminelle havde en grøn trekant, homoseksuelle en lyserød og Jehovas Vidner en lilla. Jøderne havde også en særlig trekant, men skulle desuden bære den gule jødestjerne.

    Så mit oprigtige velmente råd er – smid det forpulede tørklæde i det offentlige rum – please 🙂

    Svar
  38. Af Niels Larsen

    -

    Hvis du vil vide, hvor godt integreret din muslimske nabo er, så spørg ham, om du – en kristen – må gifte dig med hans datter.

    Svar
  39. Af Viv Skaalum

    -

    Hvor er det uhyggeligt, at se så mange rundt om på debatter, der stadig ikke har fattet, at tildækningen ikke er et religiøs påbud jvf Koranen.

    Hvordan kan man overhovedet skrive om den islamiske tildækning af kvinder,
    når man helt åbenlyst ikke har søgt oplysning om, hvad denne kønsapartheid repræsenterer.

    Muslimske kvinder verden over kæmper for – at slippe for tørklædetvangen.

    Og danskere skriver, at den tvang er helt i orden, og at vi frie mennesker selvfølgelig skal
    accepterer denne ikke religiøs klædedragt.

    Har disse danske – helt åbenbare sharia tilhængere – tænk på konsekvenserne for muslimske piger og kvinder i frie lande i Europa, der med deres støtte ødelægger livet for så mange muslimske kvinder og pigebørn?

    Spørgsmålet herfra er derfor … vil disse danske sharia tilhængere også acceptere tvangsægteskaber, kønslemlæstelser og kvindelikvideringer, der følges ad sammen med tørklædetvangen?

    Man jo ikke sige A – uden at accepterer B, C, D osv.

    Svar
  40. Af Søren Jakobsen

    -

    Korset og kalotten repræsenterer religioner der kendes ved næstekærlighed, fred og respekt.

    Tørklædet og andre typiske islamiske beklædninger repræsenterer en religion der trækker sit blodrøde spor af død og ødelæggelse efter sig over hele verden hvor end den viser sit grimme fjæs.
    Mange går i dag med kasket og det er der ingen der har noget imod. Men hvis kasketten repræsenterede nazismen ved ved f.eks. at have et SS mærke, så ville den også blive hadet på samme måde som tørklædet er hadet ……

    Så tørklædet er ikke bare noget man har på hovedet. Araberleden kommer jo ikke af ingenting …

    Svar
  41. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tørklæde betyder lukkethed/ kant til vores åbne Demokratiske samfund, og opmærksomhed er guld for alle, selv Muslimer, og som Samernes hovedbeklædning hvor kvasten fortæller om man ønsker en hustru eller ej, kan tørklædet for Muslimerne fortælle jeg er optaget og ikke interesseret i andres blikke, og vores kultur elsker vi at beundre kønne piger/ kvinder.
    I andres vold. Finn Vig

    Svar
  42. Af Christopher Andersen

    -

    Jeg vil gerne lige minde om at man indtil for nylig har haft forbud mod at bære tørklæde på offentlige institutioner i Tyrkiet (herunder feks. universiteter), et 95% muslimsk land.

    Dengang Tyrkiet stadig ærede den sekulære arv fra Atatürk.

    Svar
  43. Af Jacob Schønberg

    -

    Vi skal forbyde hovedbeklædning i skolerne fordi vi skal gøre alt hvad vi kan for at modarbejde klikedannelsen. Tørklædepigerne bliver skubbet over i en udstødt gruppe ; men vi ønsker at de skal se kritisk på dele af den kultur deres forældre er kommet til Danmark med.
    Vi skal heller ikke have kønsopdelt svømning. Vi skal stå fast på vores danske kultur ! Vi har også ret til at tegne muhammed hvis vi synes det er sjovt.
    Hvis vi er bange for at tegne muhammed i Danmark så skal vi fjerne den angst

    Svar
  44. Af Jan Johansen

    -

    Mon ikke problemet med lige netop “det tørklæde” er, at vi bliver mindet om islam og alt det grusomme, som også er en del af denne religion. Når det forholder sig noget anderledes med jødernes kalot, skyldes det nok, at brugen af denne ikke er så udbredt i Danmark. Jødedommen har ellers nok af grusomheder på samvittigheden. Tænk blot på deres historie og ikke mindst den nyere historie med landsforvisninger af palæstinenserne og deres enorme bosættelser på palæstinensernes landområder. Det er da stærkt kritisabelt. Hvad angår korset, er kristendommen da heldigvis faldet meget til ro. Vores forfædre har ellers nok ført sig frem i tidens løb og med alvorlige og grusomme hændelser til følge, men i dag har vi – i hvert fald her i Danmark – et noget mere afslappet forhold til religionen, og kors ser vi ikke meget til. Herligt – for religion bør være en privatsag!

    Svar
  45. Af Helge Nørager

    -

    Under den brændende Danske sommer sol på Lolland og andre steder, blev sukker roe rækker luget for ukrudt, af ofte Polske kvindelige sæson arbejdere.

    De bar alle tørklæde…………………………………..Ellers blev de solskoldet i nakken.

    For at beskytte det ny permanente hår, cyklede mødre lystigt rundt i blæsten med tørklæde.

    Skal vi ikke også forbyde gummistøvler for de giver sure tærer.

    Lad arbejdsgiver bestemme hvad som gælder på arbejdsplads, de har retten til at lede og fordele arbejde, og en eventuel dress kode, må være arbejdsgivers sag.
    Det er min mening.

    Hvad de ansatte gør i deres fritid er til gengæld, helt deres egen sag,

    Svar
  46. Af Gert Hansen

    -

    Jan Johansen:

    ‘ – i hvert fald her i Danmark – et noget mere afslappet forhold til religionen,..’

    Det er jo netop det der er problemet, at der til Danmark indvandrer en gruppe der netop ikke har et afslappet forhold til religionen, så din påstand er ikke helt rigtig.

    Selvfølgelig er der ingen undskyldninger for de tre monoteistiske religioners historiske grusomheder overfor menneskeheden. Det var vi her i Vesteruropa netop kommet over, som du er inde på, og ‘religionen’ var blevet fredelig og henvist til privatsfæren, efter et par tusinde års misbrug og grusomheder, og efter sej kamp for at slippe for yderligere af den slags.

    Men jeg ansér ikke de nuværende problemer for at være et religionssammenstød, af den enkle grund at vi etniske vesteuropæere ikke er særligt religiøse om overhovedet, men derimod et kultursammenstød. En religion der ikke kan ændre (reformere) sig, har selvsagt problemer med de liberale moderne samfund. Det oplever vi nu.

    Svar
  47. Af Søren Rix

    -

    Hvorfor gør det tørklæde så ondt på os?
    Det opleves som dels en direkte provokation med dets religiøse signal fra en anden religion end vor statsreligion, dels fordi den signaler det som følger med: Feudalsamfundets beherskelse af fyrster og undersåtternes/mændenes mulighed for at kompensere herfor ved at holde deres kvinder i snor. Begge dele lige lodret imod hvad dansk er og består af.
    Og kan vi så ikke snart få nogle svære spørgsmål???

    Svar
  48. Af otto barreth

    -

    Blot man kan se den slor-baerendes hoved og ojne, er det ikke et praktisk problem.

    Hvorfor man vil reklamere for en religion, som skaber krig,terror og elendighed i verden, er en anden sag.
    Homoseksuelle forfulgte i den arabiske verden, vil nok vaere taknemmelige for at sloret faldt!

    Svar
  49. Af Hidir Atay

    -

    Det er symptomatisk for den nævnte, religiøse gruppe:
    – at stille sig i offerrollen, for derved at opnå rettigheder indenfor demokratiets rammer, for at efterfølgende tilintetgøre demokratiet!

    Svar
  50. Af Hans Hansen

    -

    Præcis som flere herinde påpeger, er det jo er reklame skilt der vil noget, reklame for alt der umenneskelige og grusomme Islam står for…nu kunne der nævnes en laaaaaaaaaaaang række ting, det er unødvendigt at gøre, for alle ved det jo godt.

    Og til alle jer bare narrøve der kommer med latterlige sammenligninger, med alle mulige andre ting, er der kun et at sige, der er ikke noget ondt i alle andre, symboler, påklædninger osv andre iklæder sig af den ene eller anden grund, så stop med jeres latterlige sammenligninger.

    Muslimer er stadig tæt på stadig at være dyr, under udviklede, uden empati, medmenneskelighed, kolde og kun interesserede i deres eget lort.
    Se dig selv på hvordan alt er gået af helvedes til, siden de startede deres Europa invasion, ikke en eneste god ting har det medført, men kun alverdens lidelser for os rigtige europæere , danskere bliver de helt sikkert aldrig og ønsker det heller ikke det mindste, men nasse og rende rundt og pisse på alle os der Byggede landene, de ødelægger, dag for dag, er det eneste de aber kan formå med deres lille dyre hjerne,i kunne skride hjem og lave jeres egne lande til vores andres standard i stedet, men og nej det ville jo kræve blod sved og tårer som bord generationer selv ofrede i guds navn i sin tid.
    Muslimer er igen tvivl, det mest vamle, dumme, onde skabninger på guds grønne jord.

    Skrid hjem med jer,i er lige så uønskede i EU som pesten var i sin tid…I er faktisk den nye tids pest.

    Svar
  51. Af Rikke Nielsen

    -

    Det er altid nemmere at forsøge at undertrykke dem, der allerede har ry for at være undertrykte – sandsynligheden for at undertrykkelsen virker er desto større. Derfor!

    Små mennesker – små fornøjelser.

    Svar
  52. Af Jens Jørn Pedersen

    -

    Hej Flemming Jørgensen, tænk dig nu om. hvis alle udlændinge rejste, så ville Danmark kollapse.
    Busser ville ikke køre.
    Restauranter ville lukke.
    Samt meget andet.
    Men det er da rigtigt, at vi skal begrænse indvandringen, på et tidspunkt vil det være for meget.
    Er du klar over, at de fleste kendte arkitektoniske vidundere i Danmark er udformet af udlændinge?
    Tag du og begynd at brokke dig over alle de lade danskere, der ikke gider gå på arbejde. Alle de DF-ere, der sidder hjemme i sofaen med ølmave og brokker sig over, at nogen får det samme som dem eller mindre.

    Svar
  53. Af Jens Jørn Pedersen

    -

    Jeg synes, at vi skal forbyde slips og butterfly!
    Jeg synes også, at vi skal forbyde mørke jakkesæt!

    Svar
  54. Af Finn Bjerrehave

    -

    Vi kan forbyde tørklæder eller tør vi, nej vi hverken kan eller tør forbyde disse demokratiforstyrrede beklkædningsgenstande, og u-tak for det.
    Ganske enkelt. Finn Vig

    Svar
  55. Af Søren Ferling

    -

    “Hvor går grænsen i mellem folkediversitet og folkefrihed til at undslå sig andres diversitet?”

    Hvad du her eufemistisk omtaler som ‘diversitet’ handler om statsform – demokrati eller sharia.

    “Hvorfor gør det tørklæde så ondt på os? Er det fordi, vi danskere mener, at kvinder med tørklæde undertrykkes, for ellers ville de tage det af? Er det fordi, vi bliver mindet om Islam? Ville kalotdebatten eller korsdebatten skabe tilsvarende røre?”

    Det gør ondt fordi det symboliserer ønsket om at omdanne Danmark til et fascistisk racistisk diktatur.
    I lyset heraf kan det højst være af sekundær interesse om den tørklædebærende kvinde er undertrykt – det afgørende er at hun agiterer for en racistisk samfundsform.
    Ja, det er naturligvis ubehageligt og skræmmende at vi har så mange samfundsmedlemmer som er radikalt imod vores levevis og menneskesyn.
    Nej, kalot og kors symboliserer og bæres af tilhængere af religioner, der på afgørende vis adskiller sig fra islams radikale ‘os mod dem’ tænkning.
    Det korte af det lange i dit indlæg er altså at du slet ikke har sat dig ind i emnet og skriver og tænker på grundlag af myter, fordomme, såkaldt PK, og bare mangler elementære kundskaber på feltet.

    Et spørgsmål til dig – hvorfra får man/du denne hybris, der tillader en at udvikler tanker og betragtninger om et emne man kun har et mytebåret, overfladisk og diffust kendskab til ?

    Ligger du under for det oplysningsideologiske dogme om at alle religioner og alle civilisationer i grunden er ens ?

    Svar
  56. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er jeg meget enig i, at det der tørklæde (hijab, burka, o.lign) egentlig bare er omvandrende reklame skilte – MEN vel at mærke . . . reklame for et yderst utiltalende religiøst/politisk brand som et demokrati selvsagt bør tage stærk afstand fra !

    Svar
  57. Af peter kocsis

    -

    Niels Larsen” Hvis du vil vide, hvor godt integreret din muslimske nabo er, så spørg ham, om du – en kristen – må gifte dig med hans datter.”

    Hvis du vil vide, hvor godt integreret din kristne nabo er, så spørg ham, om du – en muslim – må gifte dig med hans datter.

    Svar
  58. Af Krister Meyersahm

    -

    Domstolen skal træffe afgørelser på grundlag af Menneskerettighedskonventionen. Den artikel, der anvendes i denne sag er artikel 9 der giver enhver ret til religionsfrihed og til at udøve sin trosopfattelse både privat og offentligt. Man er også sikret retten til, at praktisere religiøse skikke – det er f. eks, at have et krucifiks om halsen eller hovedbeklædning som tørklæde eller kalot.

    Ifølge artikel 9 stk. 2, er det statens ret, at gøre indgreb i religions- trosfriheden.
    Dog kun så langt som til, at indføre begrænsninger hvor det er nødvendigt af hensyn til den offentlige tryghed, orden, sundhed eller sædelighed eller for, at beskytte andres rettigheder og friheder. Er et tørklæde en trussel mod ovennævnte og er det virkelig nok til at legalisere tilsidesættelse af individets rettigheder. Jeg mener nej.

    Jeg mener ikke en arbejdsgiver har ret at forbyde ansatte, at bære tørklæde – derimod ret til at bestemme om et bestemt design, farve o.l. – uden at opsige nævnte artikel 9 og ændre dansk lovgivning

    Svar
  59. Af Jan Petersen

    -

    Selvfølgelig ved de politisk korrekte, at begrebet “integration” er èn stor fed floskel – mission impossible. Men det er da altid et godt emne at debattere 🙂 . . . til ingen verdens nytte 🙁

    Svar
  60. Af Allan Hansen

    -

    I Danmark går vi ikke med burka !!!
    Slaver i fangedragter ved højlys dag, og gamle
    mænd i nattøj og abeskæg – er en skandale!
    Du har ikke læst på lektien! Slet og ret!

    Lyt til en (kristen) kvinde fra Libanon ( det eneste kristne demokrati
    i Mellemøsten – i dag er de kristne slaver i deres eget land!).
    Giv dig god tid – afspil gerne flere gange – god “fornøjelse,,
    Slavehandel er forbudt – også i Danmark!!

    https://youtu.be/ku7eU6M21Ho

    Svar
  61. Af Niels Andersen

    -

    En Ku-Klux-Klan hætte, er heller ikke ligegyldige 200 gram stof.

    Svar
  62. Af Jan Petersen

    -

    “Domstolen skal træffe afgørelser på grundlag af Menneskerettighedskonventionen. Den artikel, der anvendes i denne sag er artikel 9 . . . . ”

    Det er ikke korrekt. Domstolens afgørelse er afsagt i henhold til – artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union. Læs selv dommen her:

    http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=188852&pageIndex=0&doclang=DA&mode=req&dir=&occ=first&part=1&cid=158269

    Svar
  63. Af Krister Meyersahm

    -

    Jan Petersen.

    Artikel 6 udstikker den orden der skal gælde for staternes retsudøvelse.

    Svar
  64. Af Jan Petersen

    -

    Nu er jeg ikke repræsentant for EU-domstolen. Jeg henviser blot – med link – til den dom, der er afsagt. Går selvsagt ud fra – domstolen ved nogenlunde, hvad de foretager sig 🙂

    Svar
  65. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Muhamedanerne skal naturligvis ikke have særlige rettigheder. Hvis de skal have lov til at reklamere for deres djævletro som ansatte i Netto eller på gaden, så skal andre selvfølgelig også have ret til at optræde med deres politiske eller religiøse tro, f.eks. med et hagekorsarmbind.

    Problematikken viser klart, at det er helt forkert at tillade etniske og religiøse minoriteter i et land, for det kan aldrig skabe andet end uro og ødelæggelse af samfundet. Fremtidens vigtigste opgave bliver således at få alle fremmede ud af landet.

    Svar
  66. Af Kjeld Johnsen

    -

    Tørklædet symboliserer Islam. Store dele af verdens ondskab har sit udspring i Islam, derfor bryder mange danskere sig ikke om tørklædet.
    Den muslimske del af verden har sin dresscode, og den vestlige verden har en anden dresscode. Hvis Imuslimske kvinder ønsker at blive taget alvorligt, så følg den dresscode i det land, hvori I bor, uanset om det er USA, Europa, Australien eller Asien.
    Hvis du klæder dig med tørklæder, eller det der er værre, så fortæller du omverden, at du er ligeglad med den dresscode, der eksisterer i det land, du bor i. Hvis du har den opfattelse, må du også acceptere at blive set ned på, for du opfører dig jo mindre pænt, når du ikke vil følge dit nye lands dresscode.
    I Danmark har vi et ordsprog, der siger: Skik følge eller land fly. Sagt på en anden måde, når man bosætter sig i Danmark, så forventer de fleste, at man lader sig integrere og følger landets skikke eller finder et andet sted at bo.

    Islamiskes lande forventer, af vestlige kvinder der besøger deres land, at de klæder sig efter den muslimske dresscode. Men når muslimske kvinder kommer til et vestligt land, forventer de fleste muslimske kvinder, at gå klædt som man gjorde i den muslimske verden. Vi kalder det dobbelt moral.

    Svar
  67. Af Krister Meyersahm

    -

    I det link du henviser til, kan man læse at Domstolen alene forholder sig til et direktiv om emnet. Et direktiv skal selvfølgelig respektere det der gælder i Konventionens artikel 9 – dét gør direktivet ikke. Heraf min skepsis.

    Svar
  68. Af Niels Larsen

    -

    Tyskland er i færd med at forbyde de sorte muslimske sække.

    Hvor længe skal vi vente på forbuddet?

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info