Dyrekortforældrene i Legoland

Af Majbritt Maria Nielsen 67

Nå, så skal vi til det igen. Dyrekortforældrene har opdaget noget nyt at være forargede over; de frie markedskræfter. Man kunne egentlig affeje ethvert patosargument med forklaringen om, at forargelseseliten og forældre uden 600 fordelskroner bare mangler at forstå herlighederne ved det frie marked. Men den nye fordelsforargelse kalder ikke kun på oplysning om marked og økonomi, den kalder (desværre) på en nulstilling af berettigelsessamfundet og en gevaldig opdragelse til de, der opfatter den lineære forbindelse mellem markedspris og kvalitet som en hån mod samme markeds forbrugere.

Når vi skal søge at rumme dem, der enten problematiserer Legolands fordelsbilletter eller er solidariske med den hån, nogle forældre oplever sig udsat for lige for tiden, så må vi først forstå, at følelserne opstår i gammelsocialistiske kontekster og udtrykkes ved som nysocialistiske konsekvenser. Opfattelsen, at det er moralsk forkert eller samfundsnedbrydende at være velhavende, kender vi fra den gamle, socialistiske skole, hvor fagbevægelsen og staten herefter udjævnede samfundsforskelle. Det havde naturligvis sin berettigelse, at samfundet skulle søge at skabe det samme udgangspunkt for sine borgere i så høj en grad, som det var muligt. Det må vi sige er lykkedes, ser vi os omkring i verden.

Opfattelsen af at Danmark herefter stadig er præget af enorm ulighed, er derimod et udtryk for den nye socialisme, hvor resultatlighed ønskes frem for lighed i muligheder og hvor det faktum, at nogle mennesker er driftigere og dygtigere til at tjene penge end andre, desuagtet deres skatteprocent, er skamfuldt. Ulighed er efter denne opfattelse ikke en naturlig konsekvens af, at vi er forskellige og ønsker og kan leve forskellige liv, den er snarere et udtryk for en syg kultur, hvor overklassen som bod skal slå bunden ud af kasseapparatet og holde det hen over lommerne på de, der af forskellige grunde ikke selv kan oparbejde det eksistensniveau, vi kollektivt har vedtaget er rimeligt. Hvilket i en behersket udstrækning er rimeligt og forventeligt. Samfundet ER bedre, når ingen rammer bunden og jeg er stolt af at Danmark er et socialt forsvarligt land, endog jeg ønsker en effektivisering af sociale ydelser og en revolution i den politiske tankegang, når det kommer til værdipolitik.

Men så stopper krænkelsesfesten også. For bagsiden af berettigelsessocialismen bliver til forargelse over, at henholdsvis de mennesker, der helt evident betaler mest i skat eller de mennesker, der prioriterer at betale for at springe en kø over, skal gøres til galionsfigurer for dårlig moral og til forbrugere af et ”socialt uforsvarligt” markedsgreb.

En mor til to udtaler “det er fuldstændig grotesk, at nogle folk køber bedre varer og ydelser end mig. Hvordan skal jeg forklare det til mine børn?” MMN

At betale sig til bedre varer eller ydelser er i 2017 problematiseret af borgere, udbredt af Politiken. Igen. Komisk nok kunne jeg i første omgang ikke læse artiklen, den lå bag en betalingsvæg. Den kvikke læser vil kunne sande, hvor jeg vil hen med den konstatering.

For hvad sker der, hvis intet må være bedre end andet? Ikke at det effektivt har gang på jord, langt de fleste er med på, at der er en grund til, at udbud og efterspørgsel har sin berettigelse. Men lad os prøve den; du vågner kl. 7.00, ligesom alle andre. Du står op og drikker din kaffe, der siden Udligningen har vært af mærket ”Kaffe”. Uden for dit vindue kan du se 200 bygninger som din. Indeni kan du skimte dine naboer, der alle har den samme T-shirt på som dig. I følges ad ud til jeres biler, der er af mærket ”Bil” og kører til det job, robotterne har levnet til jer efter Udligningen. Man gider det ikke rigtigt, vel? Det minder mest af alt om en syg, futuristisk film.

Det er altså ikke noget nyt, at betale mere for det, vi mener, er mere værd. Om det er tid eller bananer, vi kaster penge efter. Jeg bruger for eksempel afsindigt med penge på god kaffe og vin, for det går jeg op i. Så spiser jeg til gengæld så trist mad i perioder, at min mor ville hjemhente mig og made mig med fuldkorn og protein, kendte hun til tristhedens omfang.

At markedskræfterne skulle fungere som moralhasard og ødelægge børns opfattelse af den gode verden, er det mest 2017-agtige, jeg har hørt endnu. Skulle vi ikke hellere tale om, at det er helt normalt og forventeligt, at man inddrager sine børn i, at verden er alsidig og det er menneskerne i den også? For det er den jo. Nogle kommer foran i køen i Legoland. Hvis man signalerer til sit barn, at andres fordele har omvendt negativ virkning på ens eget liv, så har man et problem med henholdsvis at være voksen i et samfund, der er rigt og socialt forsvarligt netop på grund af kapitalisme, men måske i endnu højere grad med at være i forældrerollen. 

Et stort barn i køen nikker anerkende i retning af sine forældre “det krænker min forståelse af verden, at markedskræfter også virker i en virksomhed, der sælger plastikklodser. Jeg mener, vi er jo børn – hvorfor skal vi ikke forskånes for det faktum, at folk har forskellige muligheder?” MMN

HVIS man befinder dig i en kø til Legoland, så er man også en af de heldige. Ligesom efter et besøg i Københavns Tivoli, er man jo dømt til betleri efter 4 timer inden for portene i Billund. Opholdet i køen bliver kortere af, at nogle ikke befinder sig i den og oplevelsen blandt plastikklodserne bliver ikke engang påvirket af, at nogle springer køen over.

Så kære forældre, der også var rødglødende over mangel på dyrekort eller udsigt til gratis børnekoncert; nu tager vi os lige sammen. Samfundet er rigtig godt. Kapitalismen virker. Vi har jo for eksempel Legoland, som er et dejligt sted. En privat virksomhed skal ikke undskylde for at tjene penge, hvis servicen kan sælges. Snarere skal voksne mennesker stoppe med at henvende sig til Politiken, hver gang samfundet har drillet.

67 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Som man siger: “Ingen arme, ingen kage” – det er god, liberalistisk lærdom, at alle ikke kan få alt.

    Desuden kan lille Viggo og bette Amalie lige så godt lære med det samme, at der forskel på folk – og børn.

    Så er de stakkels børn vel forberedte på det neoliberale Helvede, hvor Fanden tager de bagerste, der venter dem, hvis Mabritt og hendes lige får deres vilje.

    Men egoisme er ikke synonymt med liberalisme, og egoisme er heller ikke udtryk for, at man er specielt liberalt anlagt: I de kommunistiske lande snød eliten sig også forrest i køen, og fik også presset deres egne børn forrest i køen, foran de andre børn.

    Svar
  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “…nu tager vi os lige sammen.”

    Det er et meget sigende eksempel på, hvordan mange – især kvinder – misbruger ordet “vi” på en stærkt manipulerede måde, for hun inkluderer jo netop IKKE sig selv i dette “vi”…

    Hun mener jo netop, at DE skal tage sig sammen, og finde sig i, at de bliver ekskluderet, fordi deres forældre ikke har mange penge, selvom de bare er små børn, der ikke kan gøre for, at deres forældre ikke er rige.

    Svar
  3. Af J S

    -

    Egentlig kun 1 kommentar fra mig til endnu et af MMN’s usmagelige blogs:

    Jeg har udmeldt mig af LA efter at have været medlem i flere år.

    Og et af hovedargumenterne er at såfremt et parti kan have en kampagneleder med synspunkter som dig, så står jeg af!

    Du er nærmest tiltagende karikeret i din træden på svagere mennesker.

    Jeg er liberal. Men det du repræsenterer er ikke liberalt: det er en syg elitær argumenteren!

    Svar
  4. Af Niels O

    -

    Små danskere, små problemer. F.eks. om en kø i Legoland.

    Svar
  5. Af Henrik Pedersen

    -

    Det helt fri marked.

    En endags-billet til Legoland for en voksen koster 359 kroner.

    Forslag: opret 3 kasser med hver deres pris:

    Basis: 359 kr.
    Velbeslået: 500 kr.
    Rig: 750 kr.

    Så kan man ved ankomsten tage bestik af de 3 køers længde og alt efter pengepung og tålmodighed vælge den “rigtige”.

    Svar
  6. Af Niels Larsen

    -

    J S

    Enig. MMN kunne med lige så stor sandsynlighed have gjort flot karriere i den hedengangne Sovjetunion.

    Hendes empati med mennesker på eller nær samfundets bund er helt på linie med dens lederes empati. Helt fraværende.

    Svar
  7. Af Liselotte Abildtrup

    -

    Det er jo efterhånden sådan at man kan betale en extra sum for at komme forrest i køen. Det sker overalt i Verdenen. Ok det er helt fint for mig, især hvis jeg ikke er i humør til at stå i kø.
    Men lige børneforlystelser, der stå jeg altså af. Det virker forkert at et barn som står og glæder sig helt vildt til turen, skal træde et skridt tilbage for et andet møj forkælet barn.
    Kø kultur er vel også en af livets lærdomme!

    Svar
  8. Af R Nielsen

    -

    Kære curlingforældre – Livet er uretfærdigt!

    Længere er historien ikke. Nogle bliver født i et sydamerikansk slumkvarter eller et andet trøsteløst sted. Vi er så heldige at blive født i en rig del af verden, hvor ”uligheden” er særlig lille.

    Men jeg mener oprigtigt at de omtalte curlingforældre som klager over at nogle børn har fordelskort, burde skamme sig.

    Børn er ikke dumme. Børn kan godt se at visse andre børn og deres forældre kører i større biler, har dyrere legetøj, tøj og hvad ved jeg. Når de kan håndterer denne situation i børnehaven, så kan de sikkert også håndterer at være Legoland, hvor visse børn kan springe køen over.

    I den virkelighed jeg lever i – må jeg finde mig i at nogle familier har større hus og biler end vi har. De køber også andre ting vi ikke har råd til. Sådan er livet og jeg synes det er vigtigere at lære mine børn hvordan man ”kommer frem i livet”, end at sidde og tude over virkeligheden i alle curlingforældres avis – Politiken.

    Personligt holdt vi op med at komme i Legoland, da Legoland blev solgt, for da steg priserne og servicen faldt. Det synes jeg at de curlingforældre også skulle – lade være med at komme i Legoland, hvis ikke ”de kan lide lugten i bageriet”.

    Svar
  9. Af Per Kristensen

    -

    Når nogle vælger at betale mere for at komme hurtigere igennem, bliver den billigere kø vel også kortere ?. win/win.
    Ang. det lige samfund, kan filmen Cubic med Christian Bale anbefales, den viser et lige samfund.

    Svar
  10. Af Yvonne Jeppesen

    -

    Mystisk. Jeg ville netop tro, at dyrekortforældrene var de samme som de forældre, der køber sig forrest i køen. Altså de forældre, der synes, at netop deres børn og deres familie overtrumfer alt og alle og derfor har råd og ret til at være forrest over alt, hvor det kan lade sig gøre. Der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan købe til sine børn, men en plads forrest i køen i Legoland eller andre forlystelsparker med entre, bør ikke kunne købes.

    Svar
  11. Af Ellen Friis

    -

    Jeg kører på 1.klasse, når jeg har råd til det. Men det ville jeg ikke gøre, hvis min plads var betinget af, at én der havde købt billet til 2.klasse blev smidt af toget.

    Problemet med Legoland er ikke et spørgsmål om ulighed, men om ulovlighed: Børn med normale billetter har betalt for deres tur med både ventetid og penge. Så Legoland sælger samme vare to gange og opfordrer til at stjæle pladsen og turen fra andre børn.

    Jeg lærer gerne mine børn, at vi har råd til at køre på første klasse, fordi mor og far har gode jobs – men jeg vil ikke lære dem at det er OK at stjæle af den grund.

    Verden har ikke brug for flere små unikaer, der skal have deres egoistiske behov opfyldt i præcis samme øjeblik, behovet melder sig. Den slags børn fylder allerede alt for meget i skoleklasserne, i toget, på restauranterne og i butikkerne.

    Svar
  12. Af Ellen Friis

    -

    Jeg kører på 1.klasse, når jeg har råd til det. Men det ville jeg ikke gøre, hvis min plads var betinget af, at én der havde købt billet til 2.klasse blev smidt af toget.

    Problemet med Legoland er ikke et spørgsmål om ulighed, men om ulovlighed: Børn med normale billetter har betalt for deres tur med både ventetid og penge. Så Legoland sælger samme vare to gange og opfordrer til at stjæle pladsen og turen fra andre børn.

    Jeg lærer gerne mine børn, at vi har råd til at køre på første klasse, fordi mor og far har gode jobs – men jeg vil ikke lære dem at det er OK at stjæle fra andre, bare fordi man er rig.

    Verden har ikke brug for flere små unikaer, der skal have deres egoistiske behov opfyldt i præcis samme øjeblik, behovet melder sig. Den slags børn fylder allerede alt for meget i skoleklasserne, i toget, på restauranterne og i butikkerne.

    Svar
  13. Af Ken Poulsen

    -

    Æh, hvor har du lært at regne. Hvis der står 20 i køen og der så kommer 10 foran med dyrebilletter, hvordan pokker skulle dem der står bagerst så komme hurtigere frem

    Svar
  14. Af Bettina Bahne

    -

    Jeg værdsætter da også, at have mulighed for, at komme foran i køen på hospitalerne. Det er forsikringer betalt af mig selv. Det har jeg lige så lidt dårlig samvittighed over, som jeg ville have over at købe en VIP billet til alt muligt andet. Jeg har 4 virksomheder startet fra bunden og knokler min bag i laser. Skaffer arbejdsplader og støtter velgørenhed. Hvorfor i alverden skulle jeg ikke benytte mig af de goder jeg har tjent til?

    Svar
  15. Af Jesper Damborg

    -

    Man bliver så træt så træt. Én vil melde sig ud af Liberal Alliance fordi en kampagneleder har en holdning der ikke svarer til personen selv. Danmark er ved at udvikle sig til et samfund hvor mange mener laveste fællesnævner er det man skal sigte efter. At man kan købe sig til bedre pladser, komme hurtigere gennem en kø har altid eksisteret. Man kan også flyve business class på fly med mere comfort. Det skal man vel også brokke sig over fordi man ikke kan forklare sine børn hvorfor nogle har bedre siddepladser. Nogle kan spise på Michelin restauranter mens andre vælger andre og billigere muligheder. Det findes overalt i samfundet og er kommet for at blive, så lad misundelsen og småligheden blive derhjemme.

    Svar
  16. Af Thomas R

    -

    Interessant betragtning Per Kristensen. Jeg var ellers af den opfattelse at de to køer endte i samme forlystelse, men du mener måske at de dyre billetter udløser større kapacitet i forlystelsen? 🙂

    Jeg er helt enig i Ellen Friis betragtning – det man køber sig til er ikke en anden ydelse, men at springe over i køen til en begrænset udbud – hvor Legoland i øvrigt delvist kan styre efterspørgslen igennem antallet af gæster de lukker gennem tælleapparatet. Dermed bliver køen endnu længere for “pøbelen”.

    Svar
  17. Af May Sørensen

    -

    Præcis, det er vel netop de betalende forældre man kan kalde curlingforældre og dyrekortforældre! Mig, mig, og frem for alt, mig kultur. Usmageligt!
    Det er helt ok at lære at man må stå i kø (nogle gange i lang tid) før det er ens tur.

    Svar
  18. Af Lars jensen

    -

    Der er ting hvor penge alene ikke hjælper. Hvis vores demokrati går helt i stykker, hvis asociale politikere får frit spil, hvis sundhedsvæsnet, velfærdssystemet og vores kultur kollapser, hvis kriminaliteten vokser ud over alle bredder, osv., så kan selv de rige blive ofre for skandaler, tyranni, sygdom, skilsmisse, social deroute, uretfærdighed, vold, overfald og mord. Et sygt, per verst og kuldsejlet samfund er en trus sel mod alt og alle.

    Svar
  19. Af Helge Nørager

    -

    Hvis nu alle købte et kort som gav adgang før andre i kø ?.

    Ville man så skabe et nyt produkt, et foran foran kort ?.

    Skruen uden ende og en elendig politik, hvis ikke barn er handicappet eller syg, kan det passende lære lidt social adfærd og kø kultur.
    Samt at vi alle er skabt lige for gud og fanden.

    Svar
  20. Af kjartan Brandsson-Nielsen

    -

    Det er ikke socialistiske ideer. men man skal tilbage til den fraske revolution. Lighed frihed og broderskab. Dengang blev de almindelige borgere trætte af at adlen havde medfødte rettigheder. Om det er godt for Legoland at give en fordel til børn hvis forældrene kan betale bliver spændende at se; for enten det bliver accepteret eller også havner Legoland i en shitstorm med mere. En ting er sikkert det er ikke sjovt at være i en forlystelsespark hvis der kun er få mennesker!

    Svar
  21. Af Henrik Thor Christensen

    -

    @Liselotte Abildtrup
    Så betal prisen det koster at komme foran i køen, eller hold din socialistunge væk fra Legoland og Djurs Sommerland og andre politisk ukorrekte steder.

    Svar
  22. Af Per Lindhof Frederiksen

    -

    1) Når man køber en VIP-billet i (L)EGOLAND, så køber man en vare, som allerede er solgt (en plads i en forlystelse) – og altså dermed retten til at skubbe en anden kunde længere bagud i køen. Det kaldes for snyd. Er det en verden, vi ønsker? Hele vejen igennem.

    2) Vi har IKKE et frit, men et reguleret marked. Et frit, kapitalistisk drømmemarked vil ende i krig, ulighed, private vagtværn og helvede med modsat fortagn af den utopi, som MMN opstiller med en fiktiv ‘lige’ verden. Vi regulerer, vurderer, måler og vejer hele tiden markedets betydning og rammer – heldigvis.

    3) Mennesket er socialt og et flokdyr. Vi overlever på empati og på vores evne til at dele med hinanden – ikke på vores midler til at købe andre bag i køen. Når det er sagt, så er verden ikke retfærdig, og vi, i Danmark, lever på den grønne gren, fordi vi har malket nogle svagere mennesker i andre lande.

    4) Jeg nægter at tro, at rige mennesker i Danmark er kommet helt ærligt til alle deres penge. Det er en påstand – jeg så gerne at medierne fulgte lidt mere efter den.
    (L)EGOLAND er skabt af initiativ, hårdt arbejde og nok også en omgang snyd og svindel. Det krakelerer lidt, når vi for tiden hører om, hvor de aller rigeste ‘gemmer’ deres (vores) milliarder, så de slipper for at bidrage.

    5) Jeg har været i (L)EGOLAND én gang med mit barn – det er et røvsygt sted lavet af plastic og elendige pomfritter til overpris – tag ud på stranden eller i skoven i stedet, og drop lortet i Billund. Det er et frit valg, man kan tage.

    Svar
  23. Af Henrik Thor Christensen

    -

    @Per Lindhof Frederiksen
    Det er ikke Politiken det her.

    Svar
  24. Af Hans Sørensen

    -

    Godt formuleret Ellen Friis.

    Jeg stemmer sandsynligvis på LA næste gang, så der er ikke meget socialist i mig.

    Men omvendt mener jeg det er et selvmål af Legoland. Nu er der slet ingen chance for at jeg gider køre derover med min familie. Så markedskræfterne virker perfekt, når det gælder forlystelsesparker.

    Jeg prøver at opdrage mine børn til at bruge, de alt for hårdt beskattede penge fornuftigt og være respektfulde overfor andre børn. Jeg vil fx gerne lære dem, at springe andre over til en forlystelse er utrolig dårlig stil. Fordi det bedste argument for at gøre det, simpelthen er for usympatisk og egoistisk. Om det sker lovligt ved at betale, eller ved vold eller snyd er ligegyldigt. Der er stadig stor risiko for at de bliver nogle sataner, som alt for mange af tidens curlingunger.

    Det har absolut intet med janteloven at gøre og jeg flasher gerne mine dyre ejendomme, kæmpe BMW mv. Men vi kan jo ikke alle være enige om hvad god opdragelse i praksis betyder.

    Svar
  25. Af Martin William Olesen

    -

    Møgforkælet? – tænk sig hvis det var en eller anden lille gut der selv havde sparet op af lommepenge eller avisrute? Det er ikke alle der får alt forærende af forældre, eller Staten…

    Svar
  26. Af Ulla Nielsen

    -

    Jeg tror såmænd forargelsen udspringer af gammeldags ærgrelse over at skulle stå endnu længere i kø, selv om billetten er dyr i forvejen, uden at have nogen marxistisk-inspirerede overvejelser til hjælp.
    Det lyder afsindig usympatisk af Legoland, men det relevante svar var vel at boycotte skidtet, når vi nu taler om økonomiske lovmæssigheder? Evt. lave en facebook-gruppe, så det kan blive slagkraftigt, og Legoland finder ud af at det gammeldags system giver bedre indtægter. Hvis man har råd til at betale den ordinære billet til Legoland + evt. rejse med DSB til Billund, er man i hvert fald ikke fattig, så vi taler om personer med visse ressourcer.
    (Forældre, som ikke har råd til at købe undertøj til deres små børn, som vi hører om som en følge af de økonomiske nedskæringer, er jo næppe at finde i køen)

    Svar
  27. Af Krister Meyersahm

    -

    Tja, plejer vi ikke at tildele børn lige muligheder? Undrer om skribenten også synes det ville være i orden. hvis man mod et tillæg på 10%, kom først i kassekøen i den lokale butik? Jeg gætter på, at de andre kunder vil forlade butikken i sandt raseri.

    Svar
  28. Af Henning Jensen

    -

    Nej, den “billige” kø bliver længere for nu kommer alle børn med tilkøbsbilletter foran i køen uanset hvornår de er ankommet til køen. Der bliver jo hverken flere pladser i forlystelsen eller færre børn i Legoland af denne ordning; men de, som har købt pænt dyre ordinære billetter vil opleve at de får længere ventetid end de ellers har haft. Sådan fungere det. Er det rimeligt? Selvfølgelig ikke.

    Svar
  29. Af Thomas Bek

    -

    Interessant blog-indlæg, der fik mig til at tænke – for jeg er selv liberal, selvstændig erhvervsdrivende og nok en af dem, der godt kunne have råd til “fordelskortet”. Jeg betaler gerne ekstra for kvalitet og luksus. Men lige her, synes jeg det er usmageligt at købe sig til at “snyde foran” i køen. Vores børn må godt lære, at der er forskel på folk, men også at der er situationer hvor vi “alle er lige” – det gælder bl.a. køen i Legoland. Desuden er mit eneste “helle” under den årlige, ulidelige Legolands-tur, den tid hvor børnene står i kø til forlystelserne og hvor jeg kan sidde på en bænk og nyde solens stråler – det ville da være dumt at afkorte denne tid…..

    Svar
  30. Af thomas larsen

    -

    Du er da godt nok et forfærdeligt menneske. Majbritt. Suk – Tænk at være så priviligeret og så afstumpet uempatisk og ja, ond.

    Svar
  31. Af Henrik Pedersen

    -

    Udvid konceptet!

    LEGO bør ikke kun indkræve differentieret betaling for besøg i det åbenbart så forjettede LEGOLAND.

    Samme differentierede betaling bør selvfølgelig også gælde for klodserne, så velhavere betaler mere end fattigrøve for præcis de samme klodser.

    LEGO bør her lægge sig op af skattevæsenets progression, som blandt flertallet er et anerkendt princip.

    Jeg tipper på, at en LEGO-klods i forvejen koster lang mindre i det forarmede Afrika end i det rige USA.

    Svar
  32. Af Frank Lassen

    -

    Et kønt hylster MMN er begavet med, men det indre er den onderlynemig grimt!

    Det ville være nemmere hvis alle i LA lignede ham kuglekasteren som aldrig har haft et job, for så er det meget lettere at hade dem. Heldigvis kan nogen af dem skrive, og så bliver det alligevel nemt at hade dem 😛

    Svar
  33. Af Poul Tranberg

    -

    Hvorfor går ekstremliberalistiske frk. Majbritt Nielsen i den dybe grøft til højre ? (Og hr. Tesfaye – i en anden artikel om samme emne – i den dybe grøft til venstre?)
    Lad os med denne alvorlige LEGO-land-sag tage muligheden for solidaritetsopbygning af vores børn alvorligt!
    Pr. definition vil “de rige” altid være i mindretal. De absolut fleste af de stakkels “fattige” børn tilbage i køen vil naturligvis qua menneskets natur solidarisere sig med de andre “fattige” børn i køen. Dette vil indprente sig dybt i børnenes bevidsthed, således at de vil vokse op og blive gode Socialdemokrater, som i samlet flok kan bekrige “de rige” . Måske vil en lille minoritet dog blive LA-mennesker ud fra samme dybfølte erfaring – og de vil naturligvis klare sig så godt, at de bliver “rige”! Når så en fra flertallets gruppe bliver Socialdemokratisk minister, så gælder køkulturen selvfølgelig ikke længere. Så arbejder man jo for Folket !
    Frk. Majbritt og hr. Tesfaye. Det er nu tid til jeres agurkesalat. Venligst.

    Svar
  34. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Godt gammeldags princip: Ting koster det kunderne vil betale og at man får tilbudt en bedre vare til en højere pris er helt normalt, hvis der er kunder til den bedre vare.
    At der er nogen der ikke vil betale prisen er deres problem – de kan bare holde sig væk fra butikken!!

    Svar
  35. Af Thomas Jensen

    -

    Citat Majbritt Maria Nielsen: “Når vi skal søge at rumme dem, der enten problematiserer Legolands fordelsbilletter eller er solidariske med den hån, nogle forældre oplever sig udsat for lige for tiden, så må vi først forstå, at følelserne opstår i gammelsocialistiske kontekster og udtrykkes ved som nysocialistiske konsekvenser.”

    Kære Maria.

    Hvis du vil kommunikere til simple væsner som mig, vil du så ikke godt forsøge at formulere dig lidt mere klart og tydeligt?

    Sætningen ovenfor for eksempel, har et lixtal på 71, og jeg mener ikke den “hænger sammen”.

    Et af mine yndlingscitater har altid været følgende fra Albert Einstein: Hvis du ikke kan forklare noget på en simpel facon, så er det fordi du ikke forstår det godt nok.

    Svar
  36. Af Kristian E

    -

    Differentieret prissætning har sin berettigelse mange steder, men ikke hér. De, der ikke kan se det, mangler et moralsk kompas og/eller har ingen børn.

    Jeg skulle også lige tænke over hvorfor Legolands initiativ virker så malplaceret, og er kommet frem til at det kun i mindre grad handler om forældrene. Derimod handler det om at Legolands mission burde være at skabe glæde og gode oplevelser for børn, og det her gør det stik modsatte, idet det skaber konflikter og modsætninger baseret på forskelsbehandling.

    Når virksomheder sætter profitmålet højere end deres mission, så sker der dårlige ting som f.eks. dårlig service, for lav kapacitet på forlystelserne, tåbelig prispolitik m.v, med sure kunder og skuffede børn til følge. Det her er et kæmpe selvmål af Legoland – de kommer til at æde den her. Og hvis de er smarte gør de det før shitstormen virkelig blæser op.

    Svar
  37. Af Per Lindhof Frederiksen

    -

    @ “AF HENRIK THOR CHRISTENSEN – 13. JUNI 2017 14:29
    @Per Lindhof Frederiksen
    Det er ikke Politiken det her.”

    Det ved jeg skam godt. Men hvad er din pointe, dine argumenter, eller dit bud på debatten?

    Svar
  38. Af Leif Knudsen

    -

    Og hvad med de kapitalistiske udbyttere i dagligvarebrancen, som også har en BEDRE leverpostej og har den frækhed at tage en HØJERE pris end på standard-varen!? Puuuha, det er da ren racisme overfor de fattige. ALLE varer skal da koste det samme i de fattiges og svages og ynkeliges navn.

    Svar
  39. Af Kristian E

    -

    Din trøffelpostej er dig vel undt.
    Men til forskel for den sag du kommenterer på, så bliver standardpostejen ikke dårligere af at du køber en dyrere – hvilket er tilfældet med Legolands prispolitik.

    Som sagt – der er en berettigelse for prisdifferentiering, men det her er en dårlig marketingbeslutning fra Legolands side som de kommer til at fortryde. Men måske har de ansat for mange fra leverpostejbranchen til at køre deres prispolitik.

    Svar
  40. Af Kristian E

    -

    @Leif Knudsen
    Din trøffelpostej er dig vel undt.
    Men til forskel for den sag du kommenterer på, så bliver standardpostejen ikke dårligere af at du køber en dyrere – hvilket er tilfældet med Legolands prispolitik.

    Som sagt – der er en berettigelse for prisdifferentiering, men det her er en dårlig marketingbeslutning fra Legolands side som de kommer til at fortryde. Men måske har de ansat for mange fra leverpostejbranchen til at køre deres prispolitik.

    Svar
  41. Af J Nielsen

    -

    “Ting koster det kunderne vil betale og at man får tilbudt en bedre vare til en højere pris er helt normalt, hvis der er kunder til den bedre vare.”

    I denne sag er varen andres tid.

    Svar
  42. Af J C Kaae

    -

    You get what you pay for. Det er hverken sygt eller elitært. Det, der til gengæld er et problem, er, at du ikke har guts nok til at stå frem, og oplyse dit navn. Det danske samfund ville aldrig have oplevet noget, der bare lignede et niveau på omgangshøjde med selv Nordkoreas velfærd, hvis vi alle sammen skulle dele med alle andre……Nu er vi heldigvis tilhængere af den private ejendomsret herhjemme, og sålænge man betaler skat, må man i øvrigt prioritere lige så tosset man har lyst ift sine børn og sine penge. Længe leve det elitære.

    Svar
  43. Af J C Kaae

    -

    You get what you pay for. Det er i øvrigt hverken sygt eller elitært. Det, der til gengæld er et problem, er, at du ikke har guts nok til at stå frem, og oplyse dit navn. Det danske samfund ville aldrig have oplevet noget, der bare lignede et niveau på omgangshøjde med selv Nordkoreas velfærd, hvis vi alle sammen skulle dele med alle andre……Nu er vi heldigvis tilhængere af den private ejendomsret herhjemme, og sålænge man betaler skat, må man i øvrigt prioritere lige så tosset man har lyst ift sine børn og sine penge. Længe leve det elitære.

    Svar
  44. Af J C Kaae

    -

    I den grad

    Svar
  45. Af J C Kaae

    -

    Det ville da være rart, hvis der var flere som Legoland, der havde n….. nok til at differentiere ift kunderne

    Svar
  46. Af Leif Kaptain

    -

    Helt enig med Kristian E. Der er ikke noget forkert i at der er forskel på folks formue og evner. Dét der er problemet her er at resourcen, i dette tilfælde forlystelserne, er en fast mængde. Dvs at man tager noget fra nogen og giver til andre udelukkende pga penge. Kagen bliver ikke større af at nogen kan betale mere. I et fly feks. kan man vælge hvor god komfort man ønsker efter pengepungens størrelse. Dét går ikke ud over det ene individ at en anden betaler sig til mere luksus – alle kommer med. Det gør det i Legoland fordi nogen uundgåelig bliver sat bagud. Det svarer til at vi vedtager at man skal kunne betale sig til at måtte overhale på landevejene på bekostning af de der ikke har råd. Gad vide hvordan det ville gå….

    Svar
  47. Af Lise Pedersen

    -

    Samme service – foran i køen – tilbyder Legoland i øvrigt GRATIS til handicappede børn og deres ledsagere, også til børn med autisme, ADHD og andre skjulte handicaps. Blot ved at man underskriver en tro og love erklæring. Flot! Legoland , det gav mit barnebarn en god oplevelse sidste år
    Tsk

    Svar
  48. Af Ali sahilaslan

    -

    I mine øjne er Danmark kendetegnet ved sammenhængskraft, homogenitet og ligeværd. Dette er et opgør med de værdier.

    Svar
  49. Af Ole H

    -

    LEGO er lort, og har altid været det.
    Skattesvindel i Schweiz.
    At AL lefler for pengene er ikke noget nyt. Den slags kvinder er altid til falds for penge.

    Svar
  50. Af Ole H

    -

    LEGO er lort, og har altid været det.
    Skattesvindel i Schweizlefler for pen er ikke noget nyt. Den slags kvinder er altid til falds for penge.

    Svar
  51. Af J Nielsen

    -

    “I mine øjne er Danmark kendetegnet ved sammenhængskraft, homogenitet og ligeværd. Dette er et opgør med de værdier.”

    Det er sgu meget præcist. Man kan spørge sig selv hvilket af disse to udsagn man er mest enig i :

    1. “Der findes køer, hvor det ikke skal være muligt at springe over mod betaling.”

    2. “For enhver kø gælder det, at den der har penge skal kunne springe over.”

    Hvorfor skal man stå i kø i kantinen på arbejdspladsen? Læg en tyver mere og kom forbi kollegerne.

    Hvorfor skal man holde i kø på motorvejen? Læg en plovmand og få ret til at bruge nødsporet.

    Hvorfor skal man vente i kø på hotline til Skat? Ikke så længe endnu, men tast dit kontonummer, afslut med firkant, og betal en tier for hver anden kunde du springer over. (Medmindre slvflg andre gør det samme …)

    Se det er kultur.

    Jeg vil foreslå LEGO at udbetale de penge de får ind på den måde direkte til de folk der kommer til stå og vente. Bliver man sprunget over tilstrækkeligt mange gange, er turen i Legoland simpelthen gratis. Det kan gøres elektronisk, med en chip som i gadeløb.

    På den måde har enhver kun betalt for hvad man får, og der kommer en smule rimelighed i det.

    Svar
  52. Af Thomas H

    -

    Har du hørt om priority boarding? Det er det samme. Ingen bliver smidt af flyet.

    Svar
  53. Af peter s

    -

    er der ingen der har tænkt over at de ekstra penge der kommer i kassen kan gå til flere og bedre forlystelser, for både dem der betaler vip og dem der ikke gør?

    jeg må indrømme, at jeg finder det noget usympatisk, at nogle børn kommer først i køen, men hvem er det mest synd for? de børn hvor forældrene kun har 3 timer til en hel tur, eller dem der har forældre, der kan bruge hele dagen?

    Svar
  54. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Yes, sådan! Man skal ikke kunne købe sig til bedre ydelser og til at springe over. Det er helt utroligt at det i dagens Danmark kan lade sig gøre at have privathospitaler, priority boarding, VIP billetter til koncerter osv. De “rige” (man er åbenbart pr definition rig hvis man prioriterer at betale ekstra) skal ikke have nogle fordele og stilles bedre end dem, der vælger at betaler mindre.

    Keep dreaming.

    Svar
  55. Af J Nielsen

    -

    “Har du hørt om priority boarding? Det er det samme. Ingen bliver smidt af flyet.”

    Det er netop forskellen. Kommer man med denne afgang, eller må man vente til den næste. Eller den næste igen …

    Rent bortset fra at det kan være behageligst at boarde sidst. Kortere tid med begrænset bevægelsesfrihed. Opholdet i et fly er ikke ubetinget morsomt.

    “Man skal ikke kunne købe sig til bedre ydelser og til at springe over.”

    Jo, i nogle tilfælde. Men ikke i alle.

    Min påstand er at der findes køer, hvor det er en rigtig dårlig ide. Enhver argumentation jeg har set ovenfor implicerer, at det gør der ikke.

    Svar
  56. Af Jakob Nielsen

    -

    @Jesper Damborg:
    Du skriver, at “Nogle kan spise på Michelin restauranter mens andre vælger andre og billigere muligheder. ” Men det er jo ikke rigtigt sammenligneligt – det handler jo ikke om, hvorvidt man selv vælger det ene eller det andet.
    Hvis jeg går på en Michelin restaurant eller på McDonalds, så har jeg da en klar forventning om, at jeg bliver ekspederet, når det er min tur. Hvis restauranten/McD indførte mulighed for at man kunne komme forrest i køen, ville jeg sgu da blive knotten, for hvad er problemet for andre i at skulle vente til det er deres tur? Hvis jeg så oven i købet – som i Legoland – havde måttet betale et gebyr for overhovedet at komme ind på restauranten/McD, ville det da forekomme mig endnu mere besynderligt, at visse gæster skulle kunne købe sig mulighed for at komme forrest i køen til at få serveret.

    Svar
  57. Af Stefan Harders

    -

    Bloggeren er (…) “erklæret socialliberal”.. – Mon dog..

    Jeg anser mig selv som særdeles liberal, men forarges alligevel over Legolands skamløse udnyttelse af deres egen fødekæde – børnene.

    For mig at se, handler sagen om to ting, proportionalitet og ordentlig opførsel over for børn.
    Lego er DKs største, internationale brand. Man dyrker corporate responsibility, ser sig selv som spydspids for kreativ børneleg og opgør de årlige overskud i multiple milliarder dollars. -Og samtidig går man ud af en smålig tangent for at tjene et par ekstra småpenge ved at lade de rigeste børn komme forrest i køen. Set som ren business case er det ufattelig dumt. Lego har formentlig allerede mistet væsentlig mere goodwill og flere penge på den kørende debat, end man har tjent på Q-bot systemet.
    Og argumentet med at styre køerne er helt i skoven. Man peger på fordelene ved køkontrol og på, at Disneykoncernen har et lignende system i sine parker. – men det er bare ikke sandt.
    Disney har nemlig opfundet et rigtigt vindersystem. I Disneyparkerne i Florida kan alle bruge deres adgangskort til at reservere en tur forrest i køen til en given forlystelse på et givet tidspunkt. Når den tur er overstået, kommer man i “karantæne” de næste to timer, hvorefter man igen kan reservere en tid forrest i køen til en ny forlystelse. Det betyder at ALLE lærer at prioritere hvilke forlystelser de virkelig gerne vil prøve, ALLE oplever glæden ved at komme forrest i køen, og INGEN står tilbage som tabere.
    Sjovt nok skal vi til USA for at finde den ægte SOCIAL-liberale tilgang.
    Mh Stefan

    Svar
  58. Af j nielsen

    -

    “Hvis jeg går på en Michelin restaurant eller på McDonalds, så har jeg da en klar forventning om, at jeg bliver ekspederet, når det er min tur.”

    Hvad nogle plæderer for er et opgør med begrebet “min tur”. Uden et køsystem, som vi i nogle lande kender det fra indgangen til bussen, er der ikke noget der hedder “min tur”. Tror man det, er det fordi man ikke har penge nok.

    Man står i en stor klump, og det er dens tur der har den største kølle. Hvilket i en markedsøkonomi vil sige den tykkeste tegnebog.

    Svar
  59. Af Jakob Nielsen

    -

    “Hvad nogle plæderer for er et opgør med begrebet “min tur”. Uden et køsystem, som vi i nogle lande kender det fra indgangen til bussen, er der ikke noget der hedder “min tur”. Tror man det, er det fordi man ikke har penge nok.

    Man står i en stor klump, og det er dens tur der har den største kølle. Hvilket i en markedsøkonomi vil sige den tykkeste tegnebog.”

    Jeg kan sådan set godt følge logikken. Altså, hvis man HAR den “tykkeste tegnebog”, er det da vildt uretfærdigt, hvis man skal acceptere og affinde sig med, at den tykke tegnebog ikke kan skaffe én en bedre position. Men hvis fænomenet bliver mere udbredt, ser jeg frem til – på restauranter og andre steder – at overvære konkurrencer om hvem der har den ’største’…

    Svar
  60. Af Lone Kjeldsen

    -

    Uf skal jeg stå her og vente ? Ingen kvaler mor og far betaler.

    Svar
  61. Af J. Hans en

    -

    At betale sig til bedre varer eller ydelser er i 2017 problematiseret af borgere
    Skriver Bloggeren.

    Lille pige.
    Det er faktisk den samme ting, som børnene skal deltage i.
    Den samme ydelse.
    Rige børn.
    Som mindre rige børn.

    Vi er ikke på torvet.
    Hvor der er mange muligheder.

    Der er godt nok trængsel på Berlingske.
    Alle liberale bloggere er på torvet.

    Svar
  62. Af Michael Aasted

    -

    Per Christensen er berettiget til at få skolepenge retur, i hvert fald for matematik undervisningen. At køen bliver kortere fordi nogen springer den over, er korrekt. Men samtidig går den i stå. Da alle skal med samme rutsjebane. Modsat privathospitalerne, hvor selvbetalerne træder helt ud af den offentlige kø.
    Det er særdeles upædagogisk overfor børn. Risikerer at vække deres revolutionære følelser allerede i skolealderen. En trussel mod sammenhængskraften i vores demokratiske samfund.

    Svar
  63. Af Alice Runge

    -

    Jeg var i Legoland i går med min søn på snart 3 år. Han havde svært ved at vente i køen, for han glædede sig vanvittigt til at prøve forlystelserne, men jeg synes han gjorde det godt. Da jeg stod i køen tænkte jeg på denne her “spring over køen service”, og jeg kunne ikke forestille mig noget mere PINLIGT at gøre. Om jeg så fik penge for at gøre det, ville jeg ikke bryde mig om, at tage pladsen fra et barn, der har stået og ventet i en kø.

    Svar
  64. Af Martin Jørgensen

    -

    Jeg kommer til at tænke på Rich Kids- filmen om velhaverbørnene der er uden grænser i deres opførsel og som kan tilskrives en opvækst med forældre der lod dem få alt -undtaget det aller vigtigste opdragelsen i hvordan man omgåes andre mennesker som er mindre priviligerede .

    Svar
  65. Af Niels Peter Lemche

    -

    OK, min mail om on-line bestilliner kom ikke igennem på hverken den ene eller anden blog. Censur hedder det vist.

    Svar
  66. Af Niels Peter Lemche

    -

    Men ok, kort og klart: Skaf jer billetterne on-line! Planlæg!

    Svar
  67. Af J Nielsen

    -

    “At betale sig til bedre varer eller ydelser er i 2017 problematiseret af borgere,”

    Kun når man samtidigt betaler sig til at andre får en ringere vare eller ydelse.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info