Tag i sommerhus og tænk på døden

Af Majbritt Maria Nielsen 18

Af byens larm, ramen-supper, mikrobryggerier og af vores egen konstante positionering af os selv som moderne, deltagende mennesker i udviklingsmasserne, kan selv den bedste få nok. Det moderne menneske, der engang var naturens selvfølgelige ejendom, kan mærke dét, historiske og nutidige tænkere for længst har annonceret; der findes en bundlængslen efter stilhed og ingenting, et behov for realisation af det uundgåelige aspekt af at være i live og en individuel returnering til det værdige og pligtbaserede. Der, hvor meningsfylden vender tilbage til frontallappen, der ellers primært ernærer sig ved dopaminet, som hele tilværelsen er blevet en kortsigtet jagt på – dér er det godt for mennesket at være. Det kan for eksempel være i et sommerhus.

Stød og Sartre 

De fleste af os, der opfatter os selv som stabile forbrugere af nyheder, journalistiske medier og samspillet mellem de to på sociale medier, kan overvældes af tiden og dennes hastighed. Det er momentant ulideligt at være i live, når man skal forholde sig til ISIS, Rusland, Trump, brintbomber, gluten, skatteudspil, DR, marathonløb i indre by, datingapps, Google Universitetet, Svensk køns- og flygtningepolitik, bestialske begravelser til søs, kriminelle familier med loyalitetsfølelser, tabte bydele, Alternativets forhold til tal og alle former for kreative konsulenter i det offentlige. Særligt hvis man aldrig kan undslippe at mene noget om det meste af det og derfor bidrager til den hastighedsaversion, man efterfølgende selv får eksistentielle brækfornemmelser af.

Man kan defor rammes af akut enighed med Seneca og forstår pludselig, at det er bedre for mennesket at gå en lang tur i en skov og tænke på sit eget endeligt eller at læse tekster, der er mere kvalificerede som helhed, end vores egne, flygtige tanker, end det er at swipe fremmede mennesker til højre og venstre, imens man venter på den næste metro i indre by og diskuterer med Alternativet om hvor mange bundlinjer, det er fornuftigt at anvende i økonomisk politik. Den slags diskussioner og udfordringer møder naturen os ikke med. Til gengæld møder den os med stilheden, hvilket så kan være galt nok, for stilhed kan ingen rigtig lide mere. Høretelefoner, spilleapplikationer, datingapps, Twitter, Facebook, Messenger og Instagram, for at nævne de værste – alle stilhedsdræbere, der stjæler ventetid og kedsomhed og lægger sig i mellemrummene, så den mentale hygiejne udebliver. Vores generation har for længst smidt uskyldigheden, Gud og naturen på porten og vi kan nu kun forholde os til det meningsfyldte inde i os selv, skal man tro moderne, socialkonstruktivistisk psykologi. For derinde findes – hvis noget – svaret på hvorfor, vi keder os – uden telefonen, er ulykkelige – hvis ingen ringer eller skriver eller føler os ufuldstændige – når vi ikke mødes af blå tommenfingre eller røde notifikationer. Vi kan bare ikke lide at være der. Faktisk så lidt, at vi foretrækker stød frem for tid med vores egne tanker.

Tag ud og se ind – og så ud 

Seneca, stoisk filosof, mente, at det meste af det, mennesker oplever, principielt er ligegyldigt for individet, så længe individet kan sande, at det tilhører en del af en større sammenhæng – naturens. Har man først vedtaget dén virkelighed må man også antage, at det samme er tilfældet for ens medmenneskers selverkendelse og alle vil derfor automatisk begynde at handle i relation til “de andre”. Pligtfølelsen over for den naturgivne sammenhæng og de klassiske dyder rettet mod andre mennesker er altså genoplivet, abonnerer man på stoicismens dogmer. Man bør derfor fjerne sit fokus fra sit eget indre, sin egen iPhone og PC, og i stedet bekymre sig om at være et godt menneske for andre, der i den stoiske verden vil gøre det samme for dig. Beredskabet til dyder, pligter og flugt ud af egen navlepilleri prises i vore dage af Svend Brinkmann, der dog behandler emnet med et langt bredere formål og ublu god baggrundsviden, hvorfor jeg i det følgende vil holde mig til min egen forståelse af digital afhængighed, stoicisme, stilhed og flugten fra moderne selviscenesættelsen og hverdagens larm.

Fordelen ved at tage langt væk i et sommerhus, gerne meget langt væk, er, at internetforbindelsen, hverdagen og rutinen ikke følger med og at man derfor finder sig selv midt i ingenting. Opgaven bliver så at udholde stilheden uden at tænde et TV og uden at stimulere sin dopaminhjerne med det digitale larm, der hindrer moderne mennesker i at gribe sig selv i sjælen og først slippe, når modstanden er ophørt.

Pludselig er man i færd med at stirre melankolsk ind i et bål, tænke på dem, man elsker i stedet for dem, man kan undvære, alt imens man marinerer sine tænder i sulfitter og ( i overensstemmelse med virkeligheden) føler sig som en lillebitte del af verden. At lave et bål med fyrretræ og 3 tændstikker, gå 4 km for at skaffe mælk til kaffen og i øvrigt turde at være alene i en nåleskov med sine postmoderne overvejelser kan med lidt god vilje tilsammen udgøre pligt – og dydsfølelsen for den moderne begynder i en kortere periode; også i mangel på bedre problematikker i et demokratisk, oplyst samfund.

Den nyfundne stoicisme bør akkompagneres af det møblement, der blev fundet for grimt til helårsboligen og som blev forvist til sommerlandet af ørentvister og pulverkaffe. Dette underbygger igen, at det er ligegyldigt, om vi gør gode gerninger og tænker værdige tanker i en Wegner eller i en kurvestol – moderne design er ikke det vigtigste, når det overstimulerede, afhængige menneske skal finde sit udpinte, tabte selv. Og der sidder man så og prøver at være en god stoiker, der både erkender sin egen ligegyldighed og manifesterer sig som værdifuld for sine omgivelser. Og skæver over til sin telefon.

Smartphone eller bevidsthed 

Imran Rashid, forfatter til bogen om digital afhængighed “Sluk”, fremdrog for nyligt den pointe, at “vores virkelighed taber til vores telefoner”. Vores internettelefoner er en refleksion af alt det, der kun handler om os selv, interesserer os eller på anden vis bidrager til en relativt fordummende, afhængighedsskabende hjernemassage, fordi dopaminet, vores hjerne har lært at elske, frigives i større mængder ved at være online end ved at være offline og kede sig. Sociale medier er nu endda bevist som redskab til ulykke. Det kan næsten føles befriende, at vi kan sige, vi er ofre for digital accelleration, der som en narcissistisk tiger har tvunget os op på sin ryg og nu er stukket af, langt ind i junglen, med vores negle i pelsen.

Men vi tager selv fat i bæstets pels hver eneste gang og vi disponerer gladeligt os selv for palmesvirp på kinderne, selvom vi for hver kattevideo, online shit-storm eller skiftet profilbillede, bliver dummere og dummere. For hvert scroll ned af den blå dagsrapport, optager de vilkårlige informationer plads for noget, vi i virkeligheden kunne omsætte til noget langt mere brugbart. Uanset hvilken bog, vi kunne forestille os at åbne, ville vi formentlig være bedre end mennesker efter bare 10 sider, end hvis vi havde brugt de samme 5 minutter på at konstatere, at Katrine fra folkeskolen har fået ny frisure eller at der åbenbart eksisterer en appel til folket i form af stillingtagen til om en hund, i en teoretisk verden, ville bære bukser på 2 eller 4 ben. Endnu vigtigere er den banale opfattelse, at andre menneskers selvvalgte mediepersona og digitale udtryk er et udtryk for en hel sandhed, der gør beskueren til en troskyldig og potentielt ulykkelig sjæl, når han sammenligner dette med sin egen tilværelse. En efterhånden gammel pointe, ikke desto mindre larmende aktuel.

Stilhed er mentalhygiejne 

Alternativet til at tage det digitale fix er altså at blive inde i sit eget hoved, hvilket, for et moderne menneske, kan virke uoverskueligt. En psykologisk påstand er, at når der er stille, så kan man pludselig høre de lyde, der har brummet og bimlet i underbevidstheden. Det skulle endvidere være hvorfor buddhister frivilligt sidder 16 år i en hytte i en skov og hvorfor forfattere og sjælesørgere “tager væk” for at kunne mærke bare et eller andet, der enten ender i kreativ eksplosion eller hjertes kartarsis. Af samme årsag er meditation nærmest selvpineri for nogle mennesker; det er hårdt at lytte til sig selv, når man i langt højere grad har vænnet sig til at fortælle hvem, man er, i stedet for at nøjes med at være den, man er.

Stilhed er blevet noget, vi skal tilrane os. Den skal planlægges, den er ikke længere en naturlig del af hverdagen for langt de fleste mennesker, og vi kan således dalre rundt i en bedøvende larm, vores hjerne selv beder om, uden at forestå den nødvendige mentalhygiejne, der kan nulstille eller konfrontere et moderne, uforløst sind. Man kan forestille sig et individ, plaget af kravet om udvikling, selviscenesættelse og fraværet af retning i et gudløst, naturfrit liv, der begiver sig ind i en 100 meterskov og kommer ud som en stoiker, der pludselig forstår, at likes ikke er vigtigt på den yderste dag og at den yderste dag vil komme til alle. Derfor må livet nødvendigvis leves som om vi skal dø og derfor leves godt og i overenstemmelse med principper om værdighed, pligter og dyder – alt sammen ting, man som udpint, anerkendelsesafhængigt og moderne menneske åbenbart kan indse efter en uge i et sommerhus uden centralvarme.

 

Kronikken er skrevet på Ellinge Lyng af en kommende stoiker. Med internetforbindelse.

 

18 kommentarer RSS

  1. Af Hr. J Ha ns en

    -

    Selvom vi for hver kattevideo, online shit-storm eller skiftet profilbillede, bliver dummere og dummere.
    Skriver MMN.

    Udtal dig på dine egne vejne.
    Andre er ikke nødvenvis ligeså indskrænkede som dig.

  2. Af Henrik Pedersen

    -

    Sartre nej. Camus ja.

    Gad vide, hvorfor utallige blog-udspil leder tanken hen på Sisyfos-myten.

    P.S.: opgiv stoicismen og gå i dine følelsers og fornemmelsers vold.

  3. Af Flemming Lau

    -

    Nå! Jeg kan se af ovenstående, at jeg ikke er alene. Som ung var det fedt med konstant stimuli. Selvom solen var gået ned, havde vi unger stadig travlt med dåseskjul, ihvertfald indtil den gamle stoppede festen og sagde go’ nat Ole, nu skal vi ha’ noget ro. Idag er det forståeligt at der er så mange gravstene på kirkegården, hvor livet er sammenfattet i bønnen og ordet ” Fred!” Eller som Doc Larsen i Matador siger, “Fre…!”

  4. Af Thomas Andersen

    -

    Slap dog af! Alt her i livet handler sgu da ikke om at blive set og anderkendt, for at føle at man er levende! Anerkendelse på sociale medier er – om noget overhovedet – en pseudo medicin, der skal dulme følelsen af intethed, og dårligt selvværd.

    Skrot det – skrot, at det eneste meningsfyldte du som menneske kan foretage dig er, at bo på Vesterbro eller Østerbro, i umiddelbar nærhed af hippe og cool kaffebarer.

    Flyt ud i udkanten, bo billigt. Er du heldig, så finder du et sted med en gammel frugtplantage i baghaven, eller blot enkelte æbletræer – pluk æblerne, det er lige ved at være tid til at finde det nærmeste mosteri, så egen høst kan nydes længe i form at den lækreste most.

    Det har reel værdi – i modsætning til et Facebook like..

  5. Af bent jensen

    -

    Danmark hærges mere og mere af unødvendig og alt for tidlig død. Det som politikere kalder “reformer” og “nødvendig politik” presser flere og flere danskere ud i kulden og mørket. Vi diskrimineres nu mht. boliger, jobs, velfærd, menneskerettigheder og pensioner m.m. Og man forærer vores land, byer, kvinder, familieværdier, arbejdspladser og penge væk til fremmede, og sælger ud af vores tryghed, frihed og sikkerhed. Store dele af infrastrukturen har man lagt i ruiner. På hospitalerne dør patienter i tusindvis fordi kvalitet, læger og sengepladser m.m. er sparet væk. Løftebryderen lars ulykke kaldes nu en katastrofe af jp. Også BT og eb kritiserer ham og kalder ham utroværdig.

  6. Af bent jensen

    -

    Chrborgs politik er helt ekstrem. Man bruger 500 milliarder kr. om året på skøre og korrupte projekter, der ikke er til nytte for danskerne. Man lader kriminaliteten vokse og vokse. Man importerer smitsomme sygdomme, og forærer beskyttelsen mod samme væk til Saudi-arabien. Trefjerdedele af familietraditionerne har man lagt øde. Mændene er gjort til pariaer og 5. rangs borgere på adskellige områder. Danskerfjendsk og landsskadelig politik er blevet det normale.

  7. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et glimrende blogindlæg og en meget sigende overskrift. Det digitaliserede samfund er simpelthen blevet så menneskefjendsk, at ingen rigtig længere kan kende forskel på – digitale bytes og humans. Ringer man op til det offentlige i dag – eller en stor privat virksomhed – er det første, man møder – en computer og tale med et software program. Som nr 150 i køen kan man muligvis være så heldig at støde på et menneske, der er total blank, men som venligt stiller videre til et andet fjols, der heller ikke ved noget, osv. Fagre nye verden 🙁

  8. Af bent jensen

    -

    Hvis vi danskere vidste hvad der foregår af idioti, magtmisbrug, svinerier og rædsler bag de officielle facader og visse hospitalers mure, ville de korse sig og stoppe med deres naive tro på partierne og “velfærdsstaten”. Se den korte, 180gr, 24nyt.dk og snaphanen. Læs også Berl. om svigt af kræftpatienter osv. Se “Mordet på psykiatrien”.

  9. Af bent jensen

    -

    Rettelse: Hvis danskerne vidste……. ville de korse sig og stoppe med …….

  10. Af bent jensen

    -

    Jan P rammer plet kl. 18.51. Digitaliseringen under Helle T-S mv. var og er en skandale af rang. Tlf.betjeningen er nu tit et mareridt, postvæsnet er 80-90% smadret, brevvekslingen ødelagt, privatlivet delvis afskaffet (identitetstyverier, hackede cpr-numre og kørekort, sygejournaler m.m. strøs ud til nærmest alle og enhver)……..og dertil kommer de mange besværligheder og udgifter som tvangsdigitaliseringen har påført borgerne. VK og DF har intet gjort for at rette op på S og R dumhederne.

  11. Af Svend Jensen

    -

    En central tese for stoikerne er, at man skal adskille følelser og fornuft, udøve selvkontrol og udelade følelsesmæssig involvering, da valg skal træffes ud fra fornuften alene.
    Grundlæggeren af ’stoicismen’, Zenon fra Kition, (nuv. Larnaka på Cypern), ca. 333-261 f.Kr., var således den første filosof, som via sine tanker definerede det væsentligste skillepunkt mellem kønnene.
    Zenons omtrentlig samtidige Epikur grundlagde ‘epikuræismen’ med den tilhørende moralfisofi ‘hedonismen’, som lagde vægt på nydelse samt undvigelse af smerte og ubehag. Epikur foretrak et liv i indre frihed, uafhængigt af den ydre verden.
    Zenon er for mænd og Epikur for kvinder. For tiden er epikuræismen under opstigning på bekostning af stoicismen. Nogle mener, at det er grunden til den europæiske kulturs vigen for den mellemøstlige epikuræiske fremmarch igennem østEuropa; i bogstavelig forstand.

  12. Af liz sørnsen

    -

    nyt indlæ-g i fifl–eriet her?

  13. Af Jan Petersen

    -

    Bortset fra det, så læs og forsøg at forstå indlægget -Tag i sommerhus og tænk på døden – og debatter ud fra det. Jeg synes faktisk, det er et OK indlæg 🙂

  14. Af M.S. Carstens

    -

    Ja, tænk om man havde valget, Majbritt Nielsen?

    Jeg sidder lige nu her, fordi jeg ikke aner hvem fra “hjemmeplejen” der kommer til mig næste gang i nat og jeg aner stadig ikke hvorfor de kommer med en ekstra, som står som en Stazi-medløber inde i stuen, i stedet for, at observere sosuen, som hin nat begik et alvorligt omsorgssvigt over for mig, og som er årsagen til nætternes, nu utålelige tilstande.
    I går nat sagde jeg til hjælperen i mit soveværelse:
    Hvis dem derinde i stuen om natten er sygeplejersker, så beder jeg om, at jeg IKKE bliver genoplivet, hvis hjertet skulle gå egne veje!
    For hvordan skulle jeg kunne finde tillid til sygeplejersker (som jeg nok ikke ville kunne undgå hvis jeg overlevede) når de står i min stue som stazi-agenter for en sosu, som frit kan løbe videre, UDEN at få observatører på hvad hun laver, over for andre i hendes “gerning” om natten, mens “sygeplejerskerne” står her, med øjne og øre på stilke, for hver forkrøblet bevægelse jeg foretager mig, på vej til toilettet og tilbage, som de alligevel ikke må hjælpe mig med, da det udfordrer sosuens arbejdsstillinger og slet ikke ligger inden for sygeplejerskernes kompetancer?

    Da behøver man ikke mere, alt det smarte tipsene som du skriver om, for da har stihedens mentalhygiejne en helt andet og dybt følt længsel.

    Ps.
    Men mon du selv læser de kommentarer, som her bliver givet?

  15. Af P Christensen

    -

    Homo Sapiens er ikke bygget til at skulle forholde sig konstant til 7 milliarder andre
    med-bavianer på kloden, men til sine nærmeste og egen overlevelse.

    Derfor er globaliseringen grundlæggende en katastrofe med idiotiets frie bevægelighed.
    Som understøttes af digitaliseringen og menneskerettighederne.

  16. Af Orla Guude

    -

    Darwins 2’den Lov = Medmenneskelighed og respekt for andre er omvendt proportional med antal ‘mennesker pr. kvadratkilometer’ i nærmeste omegn.

  17. Af Niels Jürgensen

    -

    Pyha – det var godt noget af en filosof. Tror ikke, at selv Seneca og Sartre ville have fattet en lyd ….

  18. Af hanne nilsson

    -

    For meget eller for lidt,……er ødelæggende…..Det gælder i alle sammenhænge.
    Så: “Tænk dig om”.
    Behandl andre i skrift og tale, som du selv gerne vil behandles,.
    Og lad være med at tillægge den anden motiver som hun/han ikke har.
    Med venlig hilsen
    Hanne

Kommentarer er lukket.